Oslo på 7 timer

En dag dumpede en af de dér reklamer, der er stilet specielt til en selv ind ad døren. Selv om man ved bedre, tænker man alligevel at det, da alligevel er en ære at få brev. Jeg flåede brevet op og læste det højt for Lone. Jeg tænkte mig ikke om - læste bare. Jeg var udvalgt til et gratis mini-cruise til Oslo. Skønt tænkte jeg. Skønt tænkte min kone. Inden brevet ramte bordet, havde vi bestilt en rejse for to med middage og morgenmad. Sig lige gratis igen...

I weekenden var vi så afsted. Inden skulle jeg dog lige på arbejde. For letheds skyld tog jeg cyklen med, så jeg med min enkle oppakning let og hurtigt kunne cykle til kajen efter arbejde. Nu var der bare et, at det stod ned i stænger, så inden første lyskryds var jeg gennemblødt. Derfor slog jeg et smut indenom Irma for at købe mao-sko (billige og frem for alt tørre) og indenom Magasin for at købe nye Levi's (ikke på tilbud, men igen tørre).

Sejladsen var behagelig og indsejlingen i Oslofjord ubetaleligt smuk. Solen skinnede hele dagen i Oslo fra en skyfri himmel. Vi besluttede at gå i kirke i Metodistkirken, i Centralkirken. Bill Hybels har ikke levet forgæves, for en storskærm viste menighedens vision og  værdier non-stop indtil gudstjenesten gik i gang. Det var samlingssøndag, dvs. den første gudstjeneste efter ferien, hvor hele (eller en stor del af) menigheden var samlet. Der var ingen børnehjørne, men dog søndagsskole. Prædikenen handlede om at sidde rundt om bordet og at alle er indbudt. På trods af temaet var der ingen nadver. Et kor sang smukt - I surrender all - så jeg fik gåsehud. Jeg mærkede samhørigheden med mennesker i Kristus...

Vi havde egentlig planlagt at tage på Edvard Munch Museet, men det dejlige solskinsvejr fik os til at ændre mening, så vi i stedet tog i Frogner parken, hvor skulptøren Gustav Vigelands værker er udstillede. Størst indtryk gjorde bronzereliefferne langs fontænens yderside. Den fortæller om menneskelivets kredsløb, fødsel og død, eros, jalousi, leg, alvor, konflikt, sorg og glæde med helt enkle midler. Hvis ikke Lone meget bestemt havde ført mig videre, ville jeg have gået rundt om fontænen endnu!

En middagslur i parken blev et også til inden vi gik nedad igennem slotsparken igen. På karl Johan var der en stemning, som på Champs Elysée. Ved Nationaltheatret aftalte vi, at vi på et tidspunkt ville tage til Oslo og se Ibsen opført på norsk af norske skuespillere. Kun nordmænd kan udtrykke den ægte ibsenske harme. "Men det kan da vel, for fanden, aldrig i evighed være ret, at de dumme skal herske over de kloge!" (En Folkefiende, fjerde akt.)

Til sidst så vi og gik på Operahuset, der ligger ved havnen. Det blev indviet i foråret 2008 og er nygget som en stor klippe. Det opdagede efterhånden som vi slog tæerne på tagflagerne, der var som små klippekanter. Man går i bogstaveligste forstand på selve bygningen, som er en fantastisk oplevelse i sig selv.

Således opbyggede sejlede vi hjem til København igen efter 7 timer i Oslo.