Vikingekvad

I weekenden deltog jeg i en vikingefest. Vi var ikke udklædte. Vi er jo allerede vikinger i kraft af både fødsel og kultur. Værtinden havde bedt mig forfatte et vikingekvad og det var vel det mindste, jeg kunne gøre for al den dejlige mad og godt selskab. Da det foregik i Roskilde skulle selskabet også se vikingeskibet Havhingsten anløbe dokken efter sin sejlads fra Glendalough i Irland.

Sammen med Mathilde, min datter, fandt jeg en bog om vikinger på biblioteket: Tony Allens - Vikinger, udgivet på Forlaget Sesam. Det er en kultur- og kunsthistorisk indføring i vikingernes verden. Bogen er overordentlig rigt illustreret og formår at formidle noget af detaljerigdommen og fascinationskraften ved vores kulturelle baggrund. Værket springer let henover vikingernes maritimteknologiske fremskridt. Præcise data og facts er heller ikke bogens stærke side. Alligevel følte jeg mig godt klædt på før sangskrivningen.

Vi er vel vikinger

Mel.: Det haver så nyligen regnet

1. Mangt et folk gik i frygt for vores færden
for vi gik ikke bare på café.
Det var dengang, vi fared’ ud i verden
for at plyndre, erobre og besé
Der i blikket var glød,
og respekt vi indgød
og vi bralred’ ved hjælp af meget mjød.

2. Der var guder og jætter og uhyrer,
og en ære det var at dø på val.
Thor regered’ på sorte tordenskyer,
mens de fested’ i valhals lyse sal.
Det var dengang vi var
mer’ end alt det, vi har,
for den jordiske lykke var kun glar.

3. Helt fra Vinland til Miklagård vi sejled’,
Lindisfarne og Danelagens land.
Andre sagde vi målet tit forfejled’,
men vi brugte kun lidt af vor forstand.
Vi sku’ bare af sted,
Vi ku’ ikke få fred.
Det’ en skrælling, som ikke tager med.

4. Og vi skued’ så mange væne møer,
som blev friller før dagen var forbi.
Og de kunne lidt mer’ end malke køer.
Stridbar kvinde var hvad en mand ku’ li’.
Men vi hvæssed’ vort sværd,
skibed’ ud i uvejr,
togter var trods alt mindre til besvær.

5. Men en sang som med ordene blot rutter,
for en viking er skjaldeskaberi.
Derfor håber vi sangen snarligt slutter,
for vi mærker, at vikinger er vi.
Og vi er ved vort mål,
når vi højt og med skrål
hjerneskallerne løfter med et ”Skål”.

© Lars Ulrik Jensen