Introduktion til klimaet

Jeg må indrømme, at jeg indtil for nylig ikke vidste særlig meget om klimaet. Ved en ihærdig indsats er det lykkedes mig, at få lidt mere overblik over klimadebatten. Her er min egen lille intro.

Klimadebatten handler om et lille tyndt luftlag kaldet atmosfæren omkring vor klode. Når man piller et løg, er der et lille tyndt lag film inden selve løget. Atmosfæren er ikke større end det lille tynde lag film målt i forhold til jordens størrelse. Atmosfæren består af 78% kvælstof, 20,9% ilt, 0,9% argon. De resterende 0,2% udgøres af forskellige andre luftarter, fx ozon, vand og kultveilte (CO2). De usandsynligt små mængder af ozon, vand og CO2 holder på varmen, men er også usandsynligt velafbalancerede i forhold til at regulere jordens temperatur, kredsløb og levedygtighed. Hvis mængden øges eller mindskes bare det mindste har det store konsekvenser for livet på jorden.

Ozonlaget

For nogle år siden gjorde udledningen af freon, der bl.a. var i køleskaber, at ozonlaget blev tyndere. Ozonen ligger i den del af atmosfæren, der hedder stratosfæren i ca. 25 km's højde. Solen udsender en mængde forskelligartet stråling. Dagslyset er vigtigt for os. Men den øvrige stråling blokerer atmosfæren for. Ozonen hindrer jorden i at blive ramt af ultraviolet stråling fra solen. Udtyndingen af ozonlaget øgede risikoen for hudkræft, øjenskader, beskadigelse af immunsystemet og selve fotosyntesen. Ved en bredt koordineret international indsats med USA, Canada og Norge som foregangslande lykkedes det i firserne, at få sat en stopper for udledningen af CFC-gasser, som freon også kaldes. Det har i nogen grad stabiliseret mængden af ozon i stratosfæren. Det kan altså lade sig gøre at ændre vores globale adfærd politisk - og især hvis USA går med.

CO2 og livsstil

USA har ikke været med, når det gælder CO2 udslippet, som har betydning for drivhuseffekten, som betyder, at jorden gradvist bliver varmere og varmere. I 1992 udtalte Præsident George Bush, Sr. ved et klimatopmøde: "The American way of life is not up for negociation" - Den amerikanske livsstil er ikke til forhandling. Den holdning betød, at Præsident Clinton og hans miljøbevidste Vice-præsident Al Gore ikke 5 år senere kunne få flertal i Kongressen for, at USA skulle stå som medunderskriver på en stor klimaaftale fra 1997. Det var den såkaldte Kyoto-Protokol, som var en aftale om at mindske CO2-udslippet.

Det er let at blive moralsk forarget over Bush, Sr.'s udtalte holdning, men det er langt de fleste vestlige menneskers uudtalte holdning, også danskeres og dermed også din og min. Det er også langt den mest bekvemme holdning at indtage, for hvis CO2 udslippet skal nedbringes globalt, vil vi blive nødt til at lave afgørende om på vores livsstil. Måske var det denne bekvemmelighed, der fik George W. Bush til at sige, at han ønskede "more certainty" - mere vished, før han var klar til at handle i forhold til den globale opvarmning.

Synlige klimaforandringer

Netop for at give syn for sagn, har den danske regering i de senere år inviteret en række af verdens ledere og indflydelsesrige personer til Grønland, for at de ved selvsyn kan få lov til at iagttage klimaforandringens følger. Indlandsisen smelter og truer med at hæve vandstanden med ca. 1 meter, hvis det fortsætter. Det vil betyde, at Stillehavsatollerne forsvinder og at alle kystbyer vil få store problemer.

Men også andre steder mærkes klimaforandringerne. Permafrosten i arktiske egne smelter også og skaber skæve træer og faldefærdige huse, fordi underlaget ikke længere er stabilt. Orkaner bliver hyppigere og voldsommere, hvilket man mærkede med orkanen Katrina i New Orleans i 2005. Gletscherne smelter i Alperne og der er næsten ikke mere sne tilbage på toppen af Kilimanjaro, Afrikas eneste bjerg med 'evig' sne. Hvert år hører man om oversvømmelser ikke kun i Bangladesh, men selv i vore nabolande. Skovbrande er et andet symptom og hedebølger gør livet hårdt for ældre i Sydeuropa. Ørkenerne bliver større og dyrearter uddør. De vil aldrig vende tilbage.

CO2 og fattigdom

Ca. 1 mia. mennesker vil nok kunne mærke forandringerne og vil blive nødt til at lægge deres liv om. Men de vil klare sig. Det er de mennesker, der bor i de rige vestlige lande (og som er årsag til den globale opvarmning pga. deres enorme forbrug). Men for de resterende 5,5 mia. mennesker i fattigere lande vil det få katastrofale konsekvenser i form af hungersnød pga. uopdyrkeligt land. De bor simpelthen for sydligt.

Årsagen er som sagt CO2-udslippet. Man har målt det siden 1950'erne og koncentrationen af CO2 har været støt stigende år for år. CO2 er vigtig på den måde, at den holder på varmen, så vi ikke fryser. Der var en gang i klodens historie, hvor der ikke var CO2 nok. Det betød, at kloden med mellemrum frøs til is, og is reflekterer sollyset og varmen væk fra kloden med op til 80-90% mod havets 5-10%. Men for 540 mio. år siden begyndte levende væsener at bygge skeletter og bandt derved CO2 til sig. Det samme gjorde plankton, skove og koraller. Med mere CO2 i atmosfæren (ca. 3 pr. 10.000 luftmolekyler) stabiliserede klodens temperatur sig til 14 grader, hvilket er ideelt for os. Men på nogle få årtier brænder vi nu jordens fossile brændstoffer af. Det er den olie, gas og kul, der har ligget i undergrunden i millioner af år. Det betyder, at der snart er 4 CO2 pr 10.000 og det vil stige til 6 pr 10.000 i 2050. Det vil betyde en temperaturstigning på op til 5-6 grader. Problemet er, at man ikke bare kan sige stop. CO2'en vil svinde ind, men den bliver hængende i ca. 100 år.

Normalt måler man dog mere nøjagtigt CO2 i ppm, dvs parts per million af luftmolekylerne. Før industrialiseringen var der 280 ppm CO2 i atmosfæren. Nu er der 387 ppm og det stiger med 2 ppm årligt. Hvis vi skal klare skærene, er vi nødt til at bringe niveauet ned på 350 ppm.

Befolkningstilvæksten

Problemet er også befolkningstilvæksten. Kloden skal nok klare sig i det lange løb, men det bliver måske uden menneskeheden. Da Jesus blev korsfæstet var der ca. 250 mio. mennesker på den grønne jord. Da amerikanerne underskrev Uafhængighedserklæringen i 1776 rundede vi 1 mia. Da Anden Verdenskrig sluttede var der 2,3 mia. mennesker. Nu i 2009 er der ca. 6,5 mia. mennesker og i 2050 vil der være 9,1 mia. Set over en 2000årig periode er det en ganske stejl vækst inden for de seneste 200 år. Alle disse mennesker udleder CO2 og hvis niveauet og forbrugets vækstrate bare får lov til at fortsætte i takt med, at flere og flere lande bliver industrialiserede og kommer til at forbruge lige så meget som i de vestlige lande, dvs. får bil, flyver mindst en gang om året, tænder for computeren og taler i mobiltelefon, så vil klimaet blive så varmt, at vandstanden kan stige 6 meter på grund af issmeltning. Gør den det, kan vi godt vinke farvel til den kultur, vi kender.

Handling nu

Hvis vi skal forhindre, at det går så galt, så skal det nuværende CO2-udslip halveres inden 2050. Det betyder, at de vestlige lande skal reducere udledningen med 70-80%. I øjeblikket øges udslippet med 2-4% årligt. Derfor mødes repræsentanter fra alverdens lande til klimatopmøde i København i år, for om muligt at indgå en gensidigt forpligtende aftale om at reducere CO2 udslippet. Som med aftalen om at reducere udledningen af CFC-gasserne i 80'erne (det med ozonlaget), er det nødvendigt, at de store forbrugere som USA, EU og Rusland går foran. Men det er også nødvendigt, at befolkningsrige lande som Kina og Indien med en voksende økonomi går med. Det sidste kan vise sig at være vanskeligt, fordi udviklingslandene frivilligt skal gå med til at bremse udviklingen for en fattig befolkning. Det vil kræve, at de rige lande har blik for fordelingsretfærdighed, hvilket kan vise sig at blive endnu vanskeligere.

Kilder: Tim Flannery: The Weather Makers, Penguin Books 2005 og David Trads: Klimatruslen set fra Danmark, TV2 2007, samt klima.dk/klima og www.newscientist.com/topic/climate-change

Poeter

I anledning af Verdens Poesidag 2009

POETER

Ser såvel CO2 som fiskehejrers flugt i luften,
skuer havene og ser smeltede isbjerge og havfruer i skumsprøjts H2O,
fornemmer fotosyntesen selv på nøgne birketræsgrene,
hører fuglefløjt og aner en sær desperation,
                             ikke kor men kamp,
                                                          kamp om kønsakt,
                                                                                       territorium
                                                                                       og orme,
bringer bjergkæders erosion i svag erindring med Saharasand i hånden,
studerer mørket mellem stjernerne,
                             synger solen op,
                             bliver melankolske ved måneformørkelse,
viger pladsen for drømmenes fabrik,
                             strømmer til når massen svigter,
husker på soldaten, der tænker på tolvårsdrenges leg i Dresden, Jalalabad og Gaza by,
                             mens ministre mødes om en bomberegn,
kender kronhjortens brøl ved en skovsø
                             og beglor den som tårer på en kind,
glædes over salte tårers konserveringskraft,
pønser poetisk på en digt, selv når spanden flyder over af lort.

Lars Ulrik Jensen

Livvagterne

DR har valgt at sætte fokus på vip-samfundet og dets krav om beskyttelse af de værdier, som det repræsenterer. Bodyguards forventes at sætte livet på spil for de mennesker, der menes at være bærere af så fundamentale ting, at andres menneskeliv kan ofres for deres skyld.

Jeg kan huske, at jeg blev dybt berørt af filmen "The Bodyguard" med Kevin Costner i hovedrollen. Slutscenen viser en præst, der læser Salme 23, mens han holder det kors i hånden, hvis blå knap midt i korset er en tilkaldeknap for Costner, der står klar i kulissen til at "take a bullet" for præsten, som han skal beskytte.

Det at sætte sit liv til for en anden fortæller, uanset hvor åbenlyse henvisningerne er, noget centralt om evangeliet om Jesus Kristus, der døde for menneskets skyld.

Alle menneskeliv er lige meget værd, men staten værdsætter nogles liv mere end andres. Det står Catic, hvis søn døde for en dansk forsvarsministers skyld ikke model til og vil hævne livvagtersønnens død ved at dræbe den ubetænksomme minister. Det ender Catic selv med at dø for.

Derved vurderer PETs sikkerhedschef, at Catics liv er mindre værd i samfundets øjne end andre menneskers. Livvagterne skal altså mere end beskytte menneskeliv. De har også lov til at tage menneskeliv. Serien udstiller samfundets vægtning af menneskeværd.

Det skal blive interessant at se, hvordan dilemmaer, der angår liv og død fremover bliver håndteret af serien.

Frimureri

Efter at have set DR2-temaet om frimurerne hvad kan man så sige om frimurerordenen? Det er ikke en orden, som er åben for alle idet kvinder ikke kan blive medlemmer. De kan få lov til at se, lokalerne og de må også høre fra deres mænd, hvad der foregår, men så heller ikke mere. En ægtemand (Claus Fonnesbech) kom med en noget forkølet forklaring om, at man ikke, hvis kvinder også havde adgang kunne opretholde hemmelighederne. Kvinder er altså løgnagtige, synes at være læren.

Grader

Der er i Frimurerlogen 12 grader inddelt i fire kategorier: 3 Johannesgrader, 3 Andreasgrader, 5 kapitelgrader og stormestergraden. Ingen må på forhånd få at vide, hvad de enkelte grader indeholder af "sandheder". De skal erfares og indsigterne vindes ved selvstændigt åndeligt filosofisk arbejde sammen med den vejledning, man får fra mere erfare brødre.

Det moralske sigte

Man fremstiller fra Frimurerordenens side hemmlighedskræmmeriet sådan, at man ville fratage nye tilkomne en stor oplevelse, hvis alt bare var offentligt tilgængeligt. Det handler altså om oplevelser. Den moralske side af den sag er, at jo større oplevelsen er, des større vil også det indtryk, frimureren får også være. Det vil så igen føre til at frimureren ikke glemmer læren og følgeligt vil være et bedre menneske.

Moralsk-etisk selvudvikling er den måde man markedsfører sig selv. Jeg er selv for år tilbage blevet spurgt om jeg ville overveje at søge optagelse i Frimurerordenen. Da blev det også fremstille sådan, at man ville blive et bedre meneske af at blive medlem.

Symboler og mystik

Man anvender i høj grad symboler - måske i allerhøjeste grad. Det virker umiddelbart som om symbolerne i sig selv bliver genstand for en art afgudsdyrkelse. Mystik og symboler er i hvert fald vigtige redskaber i den selvudviklingsproces den enkelte vejledes i.

Kristne præsters rolle

De nordiske frimurerordener er i modsætning til andre landes eksplicit kristne, idet man opfatter sig som åndelige arvtagere til tempelherrerne. Præster spiller derfor en vigtig rolle, fordi de, som frimurer Peter Duetoft forklarede har en særlig viden og en særlig måde at være på. Det fremgik ikke om de havde særlige funktioner i frimurerritualerne. En norsk biskop, der efter sin pension var blevet stormester i Norge, blev citeret for at mene, at alle norske præster burde blive frimurere, fordi Frimurerordenen løste den opgave, som den norske kirke svigtede. Hvad det var for en opgave fremgik ikke af udsendelsen. Men jeg mener, at det ville have tjent til biskoppens ære om han i stedet havde vendt problemstillingen på hovedet og kæmpet for, at præsterne udførte deres opgave og kirken levede op til sit navn af kirke. Dertil er der hele spørgsmålet om kvindelige præsters rolle. De er altså afskåret fra at udføre disse vigtige ting!

Det er jo ikke til at vide, hvad det er for nogle ritualer, præster skal medvirke i. Jeg vil dog mene, at det  som præst principielt set er forkert, at kaste sig ud i ting, man ikke på forhånd kan vide om man kan stå inde for.

Selvsmagende og irriterende

Selvsmagende er det ord, der falder én når man hører og fornemmer den stemning, der er omkring frimureriet. Følelsen af at være med til noget vigtigt synes at veje endog meget tungt i forhold til den viden, man kan have om, hvad det egentlig går ud på.

Det irriterende ved frimureriet er, at de ikke er til at diskutere med. De hævder at have svaret på livets spørgsmål, men de kan desværre ikke diskutere med en uindviet. Det fremmer ikke just forståelsen. Jeg er enig i, at der er spørgsmål, som det kræver livserfaring at kunne beskæftige sig kvalificeret med, men jeg køber ikke en model, der siger: Vi alene vide. Hvis man har en sandhed skylder man åbent at dele den sandhed med hele menneskeheden.

Reality tv

På mit arbejde i Botilbudet er der ind i mellem den tid, der er viet til beboerne/brugerne tid til simpletjhen at få tiden til at gå. I går aftes blev jeg kaldt ind i receptionen, fordi en skærm var gået i sort. Jeg er blevet kendt på Herberget, som ham der løser opståede computerproblemer. Jeg fik den til at virke og det viste sig, at man var gået i stå midt i et Youtubeklip fra en TV-Danmark produktion om en meget kikset ungkarl med et enormt underbid, der gjorde forberedelser til hans thailandske kones ankomst til Danmark. Intervieweren spurgte uetisk manden om han selv syntes han så godt ud. Udsendelsen udstillede mandens og senere konens tilværelse som kikset, kitschet og kummerlig i al sin følelsesmæssige fattigdom. Stakkels kone, når det går op for hende, at hendes mand er blevet udnyttet af en kynisk producer og er blevet leet ud i danske hjem. Stakkels mand, hvis begrænsninger og selvoptagethed kynisk er blevet udnyttet.

Bagefter så vi klip fra en japansk skjult-kameraudsendelse, hvor nøgne mennesker uanende blev sendt ned ad en skibakke eller hævet op på taget siddende på et offentligt toilet.

Jeg og mine kolleger lo og rystede samtidig på hovedet over klippenes etiske dårlighed.

Vi lever i en tid, hvor uanstændigheden fejrer stadig større triumfer. Hvordan skal det gå et samfund, hvor det billige grin på andres bekostning ophøjes til underholdning? Vi forråder vores egen og hinandens menneskelighed. Hvilken tiltrækningskraft har den andens tilværelse i sin nøgenhed? Hvilken tiltrækningskraft har pornografien, dvs. den grafiske nøgenhed? Er det objektiveringen af det andet menneske, der bekræfter os i vores egen magtfuldkommenhed? Er det følelsen af dog at være hævet over dette fattige menneske?

Tillægstanker

Kun  den, der ikke anerkender vanvidsblikket i næstens øjne, har forstået hvad sand menneskelighed er.

Stol kun ikke på din menneskelighed.

Nytårstale og frimurermystik

Nytårsdag stod jeg lettere groggy op og gik på arbejde, hvor der også herskede en lettere groggy stemning. Men det er ikke mærkeligt, for sådan er stemningen altid med alle de stoffer, der er i omløb dér og i beboernes blodårer. Til aften så jeg Flyttemand Olsens nytårstale i "Huset på  Christianshavn" med Storm P.'ske dimensioner, hvilket var en glimrende optakt til statsministerens nytårstale. Der sidder trods alt nogle geniale programlæggere på DR.

Fogh er jo blevet grøn på sine gamle dage. Retorisk har hans troper en alt for tydelig dyrkelse af treheder og alliteration: "Sund, solid og sober" og "Krise, kaos og kollaps" var de mest komiske. Talens største svaghed var mangel på ethos. Det virker ganske enkelt ikke troværdigt, når Fogh giver den som miljøforkæmper. Pist borte var al tale om integration, kulturkamp og religion - hvorfor mon? Talen kan måske gå over i historien som hans Joseftale, fordi han giver den som den kloge statsminister, der lige som Josef fra de fede år har lagt til side til de magre år. Tiden skal vise hvor fede de seneste syv år har været.

Senere så jeg første afsnit af "Livvagterne" og det tegner godt. Bagefter så jeg "National Treasure" med Nicholas Cage - en stilig movie med tilpas action efter min smag. Je ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op med alt det med hemmelige skatte og tempelherre- og frimurermystik.

Måske skulle man sætte sig lidt mere ind i hele den der tradition, for at forstå hvad der får nogle mennesker til at tænke og handle som de gør.

Jeg tror ikke på værdien af et hemmeligt broderskab à la Frimurerordenen. 1) pga. lukketheden, 2) pga. udelukkelsen af mennesker alene fordi de er kvinder og 3) pga. dyrkelsen af det mystiske. Lukkethed kan være ok under visse omstændigheder, men der skal være åbenhed omkring procedurer. Kønsopdelte klubber er ok, men et kristeligt samfund kan efter min mening ikke udelukke nogen alene pga. køn, når det ikke drejer sig om kønsspecifikke udfoldelser eller fremme af kønsspecifikke sider. Mystik er virkelig og symboler kan formidle noget virkeligt, men dyrkelse af det mystiske og symbolladede som sådan er afgudsdyrkelse.

I "National Treasure" er tjener symbolerne en højere sag (Salomos skat), men det er en meget materiel sag og det guddommelige kan ligge et meget lille sted. Frimurerne har trods alt åndelige værdier.