På mit arbejde i Botilbudet er der ind i mellem den tid, der er viet til beboerne/brugerne tid til simpletjhen at få tiden til at gå. I går aftes blev jeg kaldt ind i receptionen, fordi en skærm var gået i sort. Jeg er blevet kendt på Herberget, som ham der løser opståede computerproblemer. Jeg fik den til at virke og det viste sig, at man var gået i stå midt i et Youtubeklip fra en TV-Danmark produktion om en meget kikset ungkarl med et enormt underbid, der gjorde forberedelser til hans thailandske kones ankomst til Danmark. Intervieweren spurgte uetisk manden om han selv syntes han så godt ud. Udsendelsen udstillede mandens og senere konens tilværelse som kikset, kitschet og kummerlig i al sin følelsesmæssige fattigdom. Stakkels kone, når det går op for hende, at hendes mand er blevet udnyttet af en kynisk producer og er blevet leet ud i danske hjem. Stakkels mand, hvis begrænsninger og selvoptagethed kynisk er blevet udnyttet.
Bagefter så vi klip fra en japansk skjult-kameraudsendelse, hvor nøgne mennesker uanende blev sendt ned ad en skibakke eller hævet op på taget siddende på et offentligt toilet.
Jeg og mine kolleger lo og rystede samtidig på hovedet over klippenes etiske dårlighed.
Vi lever i en tid, hvor uanstændigheden fejrer stadig større triumfer. Hvordan skal det gå et samfund, hvor det billige grin på andres bekostning ophøjes til underholdning? Vi forråder vores egen og hinandens menneskelighed. Hvilken tiltrækningskraft har den andens tilværelse i sin nøgenhed? Hvilken tiltrækningskraft har pornografien, dvs. den grafiske nøgenhed? Er det objektiveringen af det andet menneske, der bekræfter os i vores egen magtfuldkommenhed? Er det følelsen af dog at være hævet over dette fattige menneske?
Tillægstanker
Kun den, der ikke anerkender vanvidsblikket i næstens øjne, har forstået hvad sand menneskelighed er.
Stol kun ikke på din menneskelighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar