Jeg må indrømme, at jeg indtil for nylig ikke vidste særlig meget om klimaet. Ved en ihærdig indsats er det lykkedes mig, at få lidt mere overblik over klimadebatten. Her er min egen lille intro.
Klimadebatten handler om et lille tyndt luftlag kaldet atmosfæren omkring vor klode. Når man piller et løg, er der et lille tyndt lag film inden selve løget. Atmosfæren er ikke større end det lille tynde lag film målt i forhold til jordens størrelse. Atmosfæren består af 78% kvælstof, 20,9% ilt, 0,9% argon. De resterende 0,2% udgøres af forskellige andre luftarter, fx ozon, vand og kultveilte (CO2). De usandsynligt små mængder af ozon, vand og CO2 holder på varmen, men er også usandsynligt velafbalancerede i forhold til at regulere jordens temperatur, kredsløb og levedygtighed. Hvis mængden øges eller mindskes bare det mindste har det store konsekvenser for livet på jorden.
Ozonlaget
For nogle år siden gjorde udledningen af freon, der bl.a. var i køleskaber, at ozonlaget blev tyndere. Ozonen ligger i den del af atmosfæren, der hedder stratosfæren i ca. 25 km's højde. Solen udsender en mængde forskelligartet stråling. Dagslyset er vigtigt for os. Men den øvrige stråling blokerer atmosfæren for. Ozonen hindrer jorden i at blive ramt af ultraviolet stråling fra solen. Udtyndingen af ozonlaget øgede risikoen for hudkræft, øjenskader, beskadigelse af immunsystemet og selve fotosyntesen. Ved en bredt koordineret international indsats med USA, Canada og Norge som foregangslande lykkedes det i firserne, at få sat en stopper for udledningen af CFC-gasser, som freon også kaldes. Det har i nogen grad stabiliseret mængden af ozon i stratosfæren. Det kan altså lade sig gøre at ændre vores globale adfærd politisk - og især hvis USA går med.
CO2 og livsstil
USA har ikke været med, når det gælder CO2 udslippet, som har betydning for drivhuseffekten, som betyder, at jorden gradvist bliver varmere og varmere. I 1992 udtalte Præsident George Bush, Sr. ved et klimatopmøde: "The American way of life is not up for negociation" - Den amerikanske livsstil er ikke til forhandling. Den holdning betød, at Præsident Clinton og hans miljøbevidste Vice-præsident Al Gore ikke 5 år senere kunne få flertal i Kongressen for, at USA skulle stå som medunderskriver på en stor klimaaftale fra 1997. Det var den såkaldte Kyoto-Protokol, som var en aftale om at mindske CO2-udslippet.
Synlige klimaforandringer
Netop for at give syn for sagn, har den danske regering i de senere år inviteret en række af verdens ledere og indflydelsesrige personer til Grønland, for at de ved selvsyn kan få lov til at iagttage klimaforandringens følger. Indlandsisen smelter og truer med at hæve vandstanden med ca. 1 meter, hvis det fortsætter. Det vil betyde, at Stillehavsatollerne forsvinder og at alle kystbyer vil få store problemer.
Men også andre steder mærkes klimaforandringerne. Permafrosten i arktiske egne smelter også og skaber skæve træer og faldefærdige huse, fordi underlaget ikke længere er stabilt. Orkaner bliver hyppigere og voldsommere, hvilket man mærkede med orkanen Katrina i New Orleans i 2005. Gletscherne smelter i Alperne og der er næsten ikke mere sne tilbage på toppen af Kilimanjaro, Afrikas eneste bjerg med 'evig' sne. Hvert år hører man om oversvømmelser ikke kun i Bangladesh, men selv i vore nabolande. Skovbrande er et andet symptom og hedebølger gør livet hårdt for ældre i Sydeuropa. Ørkenerne bliver større og dyrearter uddør. De vil aldrig vende tilbage.
CO2 og fattigdom
Ca. 1 mia. mennesker vil nok kunne mærke forandringerne og vil blive nødt til at lægge deres liv om. Men de vil klare sig. Det er de mennesker, der bor i de rige vestlige lande (og som er årsag til den globale opvarmning pga. deres enorme forbrug). Men for de resterende 5,5 mia. mennesker i fattigere lande vil det få katastrofale konsekvenser i form af hungersnød pga. uopdyrkeligt land. De bor simpelthen for sydligt.
Årsagen er som sagt CO2-udslippet. Man har målt det siden 1950'erne og koncentrationen af CO2 har været støt stigende år for år. CO2 er vigtig på den måde, at den holder på varmen, så vi ikke fryser. Der var en gang i klodens historie, hvor der ikke var CO2 nok. Det betød, at kloden med mellemrum frøs til is, og is reflekterer sollyset og varmen væk fra kloden med op til 80-90% mod havets 5-10%. Men for 540 mio. år siden begyndte levende væsener at bygge skeletter og bandt derved CO2 til sig. Det samme gjorde plankton, skove og koraller. Med mere CO2 i atmosfæren (ca. 3 pr. 10.000 luftmolekyler) stabiliserede klodens temperatur sig til 14 grader, hvilket er ideelt for os. Men på nogle få årtier brænder vi nu jordens fossile brændstoffer af. Det er den olie, gas og kul, der har ligget i undergrunden i millioner af år. Det betyder, at der snart er 4 CO2 pr 10.000 og det vil stige til 6 pr 10.000 i 2050. Det vil betyde en temperaturstigning på op til 5-6 grader. Problemet er, at man ikke bare kan sige stop. CO2'en vil svinde ind, men den bliver hængende i ca. 100 år.
Normalt måler man dog mere nøjagtigt CO2 i ppm, dvs parts per million af luftmolekylerne. Før industrialiseringen var der 280 ppm CO2 i atmosfæren. Nu er der 387 ppm og det stiger med 2 ppm årligt. Hvis vi skal klare skærene, er vi nødt til at bringe niveauet ned på 350 ppm.
Befolkningstilvæksten
Problemet er også befolkningstilvæksten. Kloden skal nok klare sig i det lange løb, men det bliver måske uden menneskeheden. Da Jesus blev korsfæstet var der ca. 250 mio. mennesker på den grønne jord. Da amerikanerne underskrev Uafhængighedserklæringen i 1776 rundede vi 1 mia. Da Anden Verdenskrig sluttede var der 2,3 mia. mennesker. Nu i 2009 er der ca. 6,5 mia. mennesker og i 2050 vil der være 9,1 mia. Set over en 2000årig periode er det en ganske stejl vækst inden for de seneste 200 år. Alle disse mennesker udleder CO2 og hvis niveauet og forbrugets vækstrate bare får lov til at fortsætte i takt med, at flere og flere lande bliver industrialiserede og kommer til at forbruge lige så meget som i de vestlige lande, dvs. får bil, flyver mindst en gang om året, tænder for computeren og taler i mobiltelefon, så vil klimaet blive så varmt, at vandstanden kan stige 6 meter på grund af issmeltning. Gør den det, kan vi godt vinke farvel til den kultur, vi kender.
Handling nu
Hvis vi skal forhindre, at det går så galt, så skal det nuværende CO2-udslip halveres inden 2050. Det betyder, at de vestlige lande skal reducere udledningen med 70-80%. I øjeblikket øges udslippet med 2-4% årligt. Derfor mødes repræsentanter fra alverdens lande til klimatopmøde i København i år, for om muligt at indgå en gensidigt forpligtende aftale om at reducere CO2 udslippet. Som med aftalen om at reducere udledningen af CFC-gasserne i 80'erne (det med ozonlaget), er det nødvendigt, at de store forbrugere som USA, EU og Rusland går foran. Men det er også nødvendigt, at befolkningsrige lande som Kina og Indien med en voksende økonomi går med. Det sidste kan vise sig at være vanskeligt, fordi udviklingslandene frivilligt skal gå med til at bremse udviklingen for en fattig befolkning. Det vil kræve, at de rige lande har blik for fordelingsretfærdighed, hvilket kan vise sig at blive endnu vanskeligere.
Kilder: Tim Flannery: The Weather Makers, Penguin Books 2005 og David Trads: Klimatruslen set fra Danmark, TV2 2007, samt klima.dk/klima og www.newscientist.com/topic/climate-change
