Positiv psykologi

Positiv psykologi er en ny videnskabeligt baseret retning inden for psykologi. I stedet for at fokusere på de ting, der ikke fungerer i livet, tages der i den positive psykologi udgangspunkter i de ting, der gør en lykkelig. En forløber for den positive psykologi er ifølge Sarah Zobel Kølpin i bogen Lev dig lykkelig - med positiv psykologi (Gyldendals Forlag, København, 2008), (herefter Kølpin 2008) Abraham Maslow, der med sin behovspyramide satte fokus på behovet for selvrealisering. Det er imidlertid den amerikanske psykolog Martin Seligmann, der i 1990'erne opfandt den positive psykologi. Angiveligt blev han ansporet af sin lille datter, der spurgte ham hvorfor han altid var så sur. Forklaringen fandt Seligmann i det faktum, at han via sit arbejde som psykolog altid beskæftigede sig med menneskers svære psykiske problemer og derigennem havde fokus på patienternes negative erfaringer. I stedet valgte han at fokusere på deres positive erfaringer og fandt derigennem et redskab til at holde fast i og videreudvikle det, der rent faktisk fungerer i et menneskes liv.


Opgør med to antagelser
Den positive psykologi bygger ifølge Kølpin på opgøret med to antagelser. For det første den antagelse, at udvikling og forandring er en lineær proces, hvor det ikke er muligt at springe nogle led over. Men ifølge den positive psykologi er spring eller ligefrem transformation en mulighed. For det andet gøres der op med den antagelse, at psykologien altid skal tage udgangspunkt i det negative, lidelsen, det problematiske for først hen ad vejen at komme til det positive. Ved at fokusere på det positive fra begyndelsen kan man i tilfælde med lettere problemstillinger komme bedre fra start i et terapeutisk forløb.


Tre forskelle fra positiv tænkning
Positiv tænkning vandt frem i 1960'erne som en selvhjælpsmetode. Mange af tankerne fra postiv tænkning går igen i positiv psykologi, men sidstnævnte adskiller sig dog på tre områder ifølge Kølpin. For det første er positiv psykologi baseret på videnskabelige metoder til forskel fra positiv tænkning, der består af gode råd baseret på sund fornuft. For det andet anerkender den positive psykologi, at det nogle gange er gavnligt at tage udgangspunkt i negativ eller realistisk tænkning. For det tredje har de fleste psykologer, der beskæftiger sig med positiv psykologi deres baggrund i den traditionelle psykologis viden og praksis, som de derfor også anerkender og respekterer.
Den første forskel er vel den egentlige forskel. Mon ikke tilhængere af positiv tænkning anerkender punkt to som gavnlig i nogenlunde de samme tilfælde (fx ikke at være overoptimistisk mht. til vejret, når man skal ud at flyve - Kølpins eksempel). Den tredje forskel vedrører et sociologisk faktum, der kun holder indtil det nye paradigme for alvor har dannet skole.


Et nyt paradigme
Den positive psykologi har allerede deres egne kongresser, anerkendte uddannelsessteder og der findes to selvstændige videnskabelige tidsskrifter inden for positiv psykologi: Journal og Happiness Studies og Journal of Positive Psychology. På dansk findes der allerede adskillige bogudgivelser inden for positiv psykologi, bl.a. Martin Seligmanns hovedværk Positiv psykologi, lige som der også er danske psykologer, der for længst har specialiseret sig inden for feltet.


Definition på lykke
Kølpin gør meget ud af at sige, at lykke ikke er lig med fravær af ulykke. Spørgsmålet er hvad det så er? Undersøhgerlser af lykkelige menneskers liv viser, at visse komponenter går igen: Religion eller spiritualitet, et godt arbejde, gode venner og andre sociale sammenhænge, et lykkelig ægteskab og børn. Ifølge Seligmann kan lykke defineres som L = T + O + V, hvor L står for lykke, T for lykketermostat, O for omstændighederne i liver, der påvirker lykke og V for vilje.
Ifølge Seligmann er vi alle udrustet med et såkaldt lykketermostat eller lykkeniveau, som er et personlighedstræk, der fungerer som en grundniveau, som man alt andet lige vil vende tilbage til, når noget skønt eller trist er sket i et menneskes liv.
Omstændighederne er ifølge Seligmann de ting i ens liv, som man ikke umiddelbart kan ændre på, fx penge, klima, race og helbred. Det afgørende er imidlertid ikke selve omstændighederne, men måden hvorpå vi forholder os til dem. Derfor er det begrænset hvor stor indflydelse omstændighederne i sig selv har på vores lykke.
Viljen angiver et menneskes egentlige mulighed for at skabe en forandring i sin tilstand.


At søge lykken
Ifølge Seligmann er der fire måder at søge lykken på. Først gennem det behagelige liv ved fx rejser, sex, god mad, gode stunder med venner og deslige - altså ved nydelse. Dernæst gennem det engagerede liv, dvs via det, som vi vælger at beskæftige os med og måden vi gør det på. For det tredje gennem den meningsfulde liv, dvs et liv, hvor man lever for en sammenhæng, som man oplever som større end en selv hvad enten det er som u-landsfrivillig eller som medlem af skolebestyrelsen. Endelig er der det fuldbyrdede liv, dvs oplevelsen af at nyde livet i fulde drag, udleve sit fulde potentiale og evt. i en større sags tjeneste, samt en positiv følelse omkring fortid og fremtid. Det siger sig selv, at oplevelsen af det fuldbyrdede liv er momentan. På samme måde er nydelse noget forbigående, der endvidere er afhængig af vores måde at forholde os til den på.
"Lykke skal forstås som en dyb følelse af fuldbyrdelse og mening, ledsaget af en følelse af fred og en mængde positive følelser og egenskaber som for eksempel taknemmelighed, flow og altruisme." (Kølpin 2008, s. 45.)
Således opsummerer Kølpin Seligmanns tanker og tilføjer: "Lykke er derfor en anden bevidsthed. En tilstand og et forhold mellem dig og verden." (Ibid. p. 46.)


Dyder og styrker
Dyder og styrker er menneskets redskaber i dets søgen efter at opnå lykke. Martin Seligmann har i samarbejde med psykologen Christopher Peterson udarbejdet en manual til at klassificere menneskets dyder og styrker. De er nået frem til dem ved at undersøge besvarelser fra 'tusindvis' af mennesker, samt undersøgt "alverdens religiøse traditioner; taoismen, konfucianismen, hinduismen, buddhismen, jødedommen, kristendommen, islam og gamle tekster fra antikken." (ibid. p. 96.) Ifølge Seligmann og Peterson er der seks dyder og 24 styrker, som karakteriserer mennesket.


Dyder
Dyderne er visdom/viden, mod, medmenneskelighed, retfærdighed, selvbeherskelse og transcendens.


Styrker
Til visdom/viden svarer styrkerne: Kreativitet, nysgerrighed, dømmekraft, videbegær og perspektiv.


Til mod svarer: Tapperhed, udholdenhed, integritet og vitalitet.


Til medmenneskelighed svarer: Venlighed, Kærlighed og social intelligens.


Til retfærdighed svarer: Social ansvarlighed, fairness og lederevner.


Til selvbeherskelse svarer: Tilgivelse, selvkontrol, omtanke og ydmyghed.


Til transcendens svarer: Værdsættelse af skønhed, taknemmelighed, håb, humor og spiritualitet.


Ifølge seligmann er disse dyder og styrker ligeså videnskabeligt velfunderede og målbare fænomener som den traditionelle psykologis klassificeringer af psykiske lidelser. Kølpin understreger, at dette blot er Seligmanns bud og at andre klassificeringer er mulige.
På et personligt plan kan man ifølge Kølpin identificere hvad der ens signaturstyrker og ved at fokusere på dem opnå større grad af lykke.


Flow
En af den positive psykologis nøglebegreber er begrebet flow, som er udviklet af den ungarske psykolog Mihail Czikszentmihalyi (udtales som "Chick sent me highly"). Flow er følelsen af at være totalt opslugt af det, som man er i gang med. Flow, der både kan opfattes som et aktivt og som et passivt ord sker, når det, man gør bærer lønnen i sig selv. Det er det man kan se hos fx idrætsfolk, kunstnere, dansere eller skakspillere, når de udfører deres aktiviteter.
"Tanker, følelser og handling er i harmino. det er en sammensmeltning af dig, aktiviteten og omgievlserne, og derfor føles det ubesværet. Alle livets knaster og forhindringer forsvinder og bliver ligegyldige. Stress, tvivl og utilstrækkeligheder ophører, og vi føler os typisk stærkere end på noget andet tidsopunkt." (ibid., s. 114). Således beskriver Kølpin oplevelsen af flow, der altså er en oplevelse af at opgave og kompetence går op i en højere enhed. Kølpin understreger, at det ikke er noget, der kun er forbeholdt udøvende kunstnere og den slags, men lige så vel kan optræde på ens arbejdsplads som kassedame, børsmægler eller folketingspolitiker. Hun siger dog, at flow ofte optræder i forbindelse med fritidsaktiviteter fordi ens styrke, kompetencer og talenter er i spil sammen med oplevelsen af at det, man foretager sig er sjovt eller lystfuldt.


Litteratur: Kølpin, Sarah Zobel: Lev dig lykkelig - med positiv psykologi, Gyldendal, København 2008.