Bogen er oversat til dansk af Henny Thomsen og Else-Marie Thomsen med forord af Hans Henrik Knoop, en af den positive psykologis bannerførere i Danmark.
Bogen falder i to hovedafsnit, et videnskabeligt afsnit og et selvhjælpsafsnit.
Første del – De gode nyheder om positivitet
Ifølge Fredrickson er det muligt at dokumentere den indvirkning på det psykiske velbefindende, som en positiv indstilling til livet har. Hun bygger denne påstand gennem at hævde seks kendsgerninger:
1. Det føles godt at være positiv.
2. Positivitet ændrer den måde, hvorpå din hjerne arbejder.
3. Positivitet ændrer din fremtid.
4. Positivitet bremser negativitet.
5. Positivitet retter sig efter et tippepunkt.
6. Du kan forøge din positivitet.
Disse seks påstande underbygges videnskabeligt i løbet af første afsnit.
Positivitet er en aktiv ingrediens, der defineres som en dybfølt positiv indstilling. Positivitet kan ifølge Fredrickson måles:
Udtrykt formelt er positivitetskvotienten forekomsten af positivitet i et givet tidsrum divideret med forekomsten af negativitet i det samme tidsrum. Matematisk set udtrykkes forholdet i den enkle formel P/N.
(Fredrickson 2010 s. 26).
Afhængig af ”tippepunktet” trækkes mennesker ind i henholdsvis en positiv eller en negativ spiral.
Ti former for positivitet
Ifølge Fredrickson kan man tale om ti former for positivitet: glæde, taknemmelighed, afklarethed, interesse, håb, stolthed, morskab, inspiration, ærefrygt og kærlighed. Disse ti former er dels generelt genstand for forskning i disse år, dels har Fredrickson selv beskæftiget sig med netop disse former i sin egen forskning. Hun udelukker ikke, at der findes andre former for positivitet end de ti.
Fredrickson omtaler de ti former for positivitet som dagligdags fænomener, men definerer dem ikke direkte. Ifølge Fredrickson indeholder kærligheden de andre ni former. I en lidt pudsig formulering siger hun: ”Kærligheden ændrer også kemien i vores kroppe. Den forøger vores niveau af oxytocin og progesteron, hvilket er biologiske reaktioner, der er knyttet til livslange bånd, troskab og nærhed.” (Fredrickson 2010, s. 55).
Tænkningens rolle
Det er afgørende for Fredrickson at sige, at det er muligt for den enkelte aktivt at have indflydelse på graden af positivitet i sit liv og at det er tænkningen, der gør udslaget.
Vi har alle magten til at tænde og slukke for positiviteten. Det viser eksperimenter. Luk op for positiviteten lige nu. Brug et øjeblik på at lægge mærke til dine fysiske omgivelser. Hvad enten du befinder dig i din dagligstue, dit soveværelse eller i bussen, undergrunden eller toget, så spørg dig selv: ”Hvad er rigtigt ved mine nuværende omgivelser? Hvad er det, der gør, at jeg er så heldig at være her? Hvilket aspekt ved mine nuværende omgivelser kunne jeg betragte som en gave, der skal værdsættes? Hvordan er det en god ting for mig eller andre?” Når du tager dig tid til at tænke på denne måde, kan det udløse den indre glød af taknemmelighed, som bringer liv i dine øjne og gør dit ansigt blødere ved hjælp af et smil, selv om det er svagt.
(Fredrickson 2010, s. 56).
Gennem eksperimenter på forsøgspersoner over en lang årrække er Fredrickson nået frem til at positivitet udvider sindet. Målinger har vist, at positive mennesker lægger mærke til flere ting i deres omgivelser, er bedre til at finde løsninger på problemer og håndtere modgang. Endvidere føler de sig i større grad end negativt indstillede personer forbundet med andre mennesker. Sammenlignende forskning har vist, at dette gælder tværkulturelt og globalt. Desuden viser forskningen at opmærksomheden vokser i takt med at positiviteten hos et menneske øges.
Positivitetens virkninger
En interessant vinkel er den canadiske forsker Kareem Johnsons resultater, der viser, at evnen til at skelne ansigter også vokser med graden ad positivitet. Gennem forsøg med frivillige forsøgspersoner nåede han frem til, at det første mennesker genkender, er deres race. Det sker i løbet 100 millisekunder. Til sammenligning bemærker vi deres køn i løbet af 150 millisekunder. Det vil sige, at det første, vi bemærker hos et andet menneske, er om ”han er en af os”. Positivitetsforskningen har imidlertid påvist, at positivt indstillede mennesker i højere grad skelner individuelle ansigtstræk hos mennesker af en anden race.
Et kontrolleret forsøg med meditation viste ifølge Fredrickson, at et menneskes almene velvære voksede betydeligt som følge af meditationen. Alle ti former for positivitet voksede eksponentielt. Forsøgspersonerne oplevede livet som mere fornøjeligt. Det fysiske og psykiske velvære tog til. Selv en depressiv deltager overvandt sin depression gennem forsøget.
Ifølge Fredrickson opbygger positivitet således ens psykologiske styrkesider. Den opbygger gode psykiske vaner. Den opbygger sociale forbindelser og fysisk sundhed. Med hensyn til den fysiske sundhed siger hun:
Man har nu fundet en forbindelse mellem positivitet og solide, objektive markører for sundhed. For eksempel forudsiger folks positivitet et lavere niveau af stressrelaterede hormoner og et højere niveau af vækstrelaterede og tilknytningsrelaterede hormoner. Positivitet bevirker også, at der sendes mere dopamin og opioider ud i organismen, hvilket forbedrer immunsystemets funktion og formindsker forekomsten af betændelsesreaktioner som følge af stress. Positivitet bevirker, at du helt bogstaveligt svømmer rundt i en anderledes biokemisk suppe. Måske er det ikke så overraskende, at positivitet medfører lavere blodtryk, færre smerter, færre forkølelser og bedre søvn. Mennesker, der er i besiddelse af megen positivitet, har også en lavere risiko for at blive syge. Det er mindre sandsynligt, at de får forhøjet blodtryk, diabetes eller slagtilfælde. Forskerne har allerede bekræftet, at positivitet forudsiger et længere liv.
(Fredrickson 2010, s. 96-97).
Fredrickson anfører underbyggende, at den amerikanske forsker Kathleen Light har forsket i, hvordan omfavnelser og andre former for fysiske beviser for kærlighed kan påvirke vores sundhed og påvist at gentagne kærlige berøringer øger niveauet af oxytocin og giver lavere blodtryk.
Forskning i forbindelse med 9/11 viste ifølge Fredrickson at mennesker med en ukuelig personlighedsstil klarede sig bedre (restituerede sig bedre) end resten. Og at det var deres positivitet, der gjorde udslaget. Amerikaneren Christian Waugh har påvist, at mennesker med en ukuelig personlighedsstil foruden hurtigere restitution af hjerte-kar-systemet efter forventet negativitet for det første udviste hurtigere restitution i insula, der er det område i hjernen, der har forbindelse med bevidste, følelsesmæssige tilstande. For det andet havde de mindre hjerneaktivitet i det område, der betegnes den orbifrontale cortex, der kædes sammen med bekymring. For det tredje viste hjernescanninger, at mennesker, der kører sig selv op er længere om at erkende, at faren er gået over end mennesker med en ukuelig personlighedsstil.
Ifølge Fredrickson kan ukuelighed opbygges via positivitet.
Positivitetskvotienten
I samarbejde med chilensk-amerikaneren Marcial Losada har Fredrickson introduceret positivitetskvotienten. En vigtig ingrediens i denne er kaosteori, som den er udviklet af amerikaneren E. N. Lorenz, hvor kaos ikke er udtryk for kaotiske tilstande i dagligdags forstand men for en meget kompleks orden, også kaldet sommerfugleeffekten, hvor en sommerfugls flagren i Beijing kan forårsage en orkan over New York uger senere. Pointen er, at små ubetydeligheder kan have en uforholdsmæssig ikke-lineær indflydelse på graden af positivitet.
Via en positivitetstest med 20 hurtige spørgsmål, som forefindes på www.PositivityRatio.com kan man dagligt måle sin positivitetskvotient, der som tidligere anført er det et matematisk forhold udtrykt i P/N, hvor P er positivitet og N er negativitet. Kvotienten 1/1 er en depressiv tilstand, 1/2 er en blandet tilstand, mens 1/3 og derover er udtryk for positivitet. Dvs. at der skal tre positive oplevelser til at opveje en negativ!
Anden del – Hæv din kvotient
Anden del består af en række selvhjælpsråd, der ikke som sådan er videnskabeligt afprøvede, om end positiviteten er. I et afsnit om at formindske negativiteten råder Fredrickson til at argumentere mod den negative tænkning ved at fokusere på dem allerede i optakten, at aflede dem ved at foretage sig noget andet, ved at udøve mindfulness, som den er udviklet af Jon Kabat-Zinn.
Mindfulness går ud på at være opmærksom på sine egne indre oplevelser uden at dømme dem for på den måde at kappe forbindelsen mellem negative tanker og negative følelser, så de ikke nærer hinanden.
Endvidere skal man ifølge Fredrickson vurdere sit medieindtag og finde erstatninger for sarkasme og sladder. Når man omgås negative mennesker skal man forsøge at ændre situationen, rette sin opmærksomhed et andet sted hen og ændre betydningen, dvs. hvad man lægge i situationen.
Måder at forøge positiviteten på er, at finde en positiv mening i situationen à la ”er glasset halvt tomt eller halvt fyldt.” Man skal nyde det gode, når det er der, tælle sine velsignelser, udvise venlighed, følge sine lidenskaber (opleve flow), have drømme for sin fremtid, bruge sine stærke sider, skabe forbindelse til andre, være i kontakt med naturen, praktisere et åbent sind og åbne sit hjerte.
I stil hermed opregner Fredrickson 12 redskaber til øget positivitet:
1. Vær åben.
2. Skab relationer af høj kvalitet.
3. Dyrk venligfhed.
4. Udtænk afledninger.
5. Argumentér mod negativ tænkning.
6. Find den nærliggende natur.
7. Lær dine stærke sider at kende og brug dem (via online skema på authentichappiness.com).
8. Brug mindfulnessmeditation.
9. Brug loving-kindnessmeditation.
10. Ritualiser taknemmelighed.
11. Nyd positivitet.
12. Se din fremtid for dig.
Afslutningsvis gentager Fredrickson sine indledende seks kendsgerninger med andre ord:
1. Positivitet føles godt.
2. Positivitet udvider sindet.
3. Positivitet opbygger ressourcer.
4. Positivitet giver brændstof til ukuelighed.
5. Positivitetskvotienter over 3 til 1 forudsiger blomstring.
6. Mennesker kan øge deres positivitetskvotient.
Løsrevet citat fra bogen
Der var engang en gammel cherokeeindianer, som fortalte sin sønnesøn om en krig, der foregår inde i mennesker. Han sagde: "Min søn, kampen foregår mellem to ulve inde i os alle. Den ene er Ondskab. Den er vrede, misundelse, jalousi, sorg, fortrydelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, skyld, nag, underlegehed, løgne, falsk stolthed, overlegenhed og egoisme. Den anden er Gud. Den er glæde, fred, kærlighed, håb, afklarethed, ydmyghed, venlighed, godgørenhed, empati, gavmildhed, sandhed, barmhjertighed og tro."
Sønnesønnen tænkte over dette i et minuts tid og spurgte så bedstefaren: "Hvilken ulv vinder?"
Den gamle indianer svarede: "Den du fodrer."
Anonym
Litteratur:
Fredrickson, Barbara L.: Positivitet – Kilde til vækst i livet, Dansk Psykologisk Forlag, Virum, 2010, engelsk udgave 2009.
(originaltitel: Positivity – Groundbreaking Research Reveals How to Embrace the Hidden Strength of Positive Emotions, Overcome Negativity, and Thrive)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar