fredag den 3. juni 2011

Kristi Himmelfartsstævne 2011

Hvert år deltager hele den hjemmeboende familie i Kr. himmelfartsstævne på Solborgen, som er Metodistkirkens Sociale Arbejdes lejrbygninger. Vi var vel ca. 125 mennesker, der der var flest.
Vejret var godt nok til at gudstjenesten kunne holdes udendørs. Vidunderligt.

I mange har fokus skiftet fra gudstjenesten til fodboldkampen mellem menighederne fra København og Sydkysten.
I år vandt Sydkysten - igen - pokalen (hvilket var heldigt, da sidste års vindere havde glemt at tage vandrepokalen med.)

VENT - var temaet for dagen, som var planlagt af Solrød Frikirke og Greve Frikirke. Selv holdt jeg et børnehjørne med min dukke Albert. Vi fik sagt noget i retning af, at det er godt at vente
  • Når man skal hurtigt over på den anden side af vejen
  • Når man gerne vil have en kæreste/kone hurtigt ("Væk ikke kærligheden, væk kærligheden ikke før den ønsker det selv før den ønsker det selv" (Højsangen 3,5).
  • Når man gerne vil ud og prædike om det dobbelte kærlighedsbud (elsk Gud og dine medmennesker), fordi vi ikke kan gøre det i egen kraft, men kun når vi bliver iført kraften fra Gud.
Det var kosteligt at se reaktionen, da jeg stående på gelænderet med Albert i den ene hånd råbte ELSK og ingen i forsamlingen så meget som rørte på sig, men sad rådvilde. Vi måtte vente på, at Helligånden skulle komme = bøn.
Voksenprædikenen stod Kaj Ove Bollerup fra Greve Frikirke for. Når vi skal finde vej bruger vi nuomdage en GPS. Når man går en anden vej en den GPS'en foreslår, så finder den på en ny rute. Det er et udmærket billede på hvad Helligånden gør for os, når vi selv farer vild. Alt er ikke tabt. Vi skal måske ud på en længere vej, men målet er stadig i sigte.
Genberegner ruten

Vi var også en tur på stranden. Lone lånte en badedragt og tog årets første sommerdukkert. Jeg blev egentlig også tilbudt at låne badedragten, men kunne ikke love, at jeg ikke ville komme til at udvide den ;-)