Lars Ulriks tanker

Kristi Himmelfartsstævne 2011

2011-06-03T14:58:00.002+02:00

Hvert år deltager hele den hjemmeboende familie i Kr. himmelfartsstævne på Solborgen, som er Metodistkirkens Sociale Arbejdes lejrbygninger. Vi var vel ca. 125 mennesker, der der var flest.

Vejret var godt nok til at gudstjenesten kunne holdes udendørs. Vidunderligt.

I mange har fokus skiftet fra gudstjenesten til fodboldkampen mellem menighederne fra København og Sydkysten.
I år vandt Sydkysten - igen - pokalen (hvilket var heldigt, da sidste års vindere havde glemt at tage vandrepokalen med.)

VENT - var temaet for dagen, som var planlagt af Solrød Frikirke og Greve Frikirke. Selv holdt jeg et børnehjørne med min dukke Albert. Vi fik sagt noget i retning af, at det er godt at vente

Når man skal hurtigt over på den anden side af vejen
Når man gerne vil have en kæreste/kone hurtigt ("Væk ikke kærligheden, væk kærligheden ikke før den ønsker det selv før den ønsker det selv" (Højsangen 3,5).
Når man gerne vil ud og prædike om det dobbelte kærlighedsbud (elsk Gud og dine medmennesker), fordi vi ikke kan gøre det i egen kraft, men kun når vi bliver iført kraften fra Gud.

Det var kosteligt at se reaktionen, da jeg stående på gelænderet med Albert i den ene hånd råbte ELSK og ingen i forsamlingen så meget som rørte på sig, men sad rådvilde. Vi måtte vente på, at Helligånden skulle komme = bøn.
Voksenprædikenen stod Kaj Ove Bollerup fra Greve Frikirke for. Når vi skal finde vej bruger vi nuomdage en GPS. Når man går en anden vej en den GPS'en foreslår, så finder den på en ny rute. Det er et udmærket billede på hvad Helligånden gør for os, når vi selv farer vild. Alt er ikke tabt. Vi skal måske ud på en længere vej, men målet er stadig i sigte.

Genberegner ruten

Vi var også en tur på stranden. Lone lånte en badedragt og tog årets første sommerdukkert. Jeg blev egentlig også tilbudt at låne badedragten, men kunne ikke love, at jeg ikke ville komme til at udvide den ;-)

Positivitet – Kilde til vækst i livet

2010-12-15T12:36:00.002+01:00

Den amerikanske psykolog Barbara L. Fredrickson har skrevet en bog om positivitet, som ganske enkelt hedder Positivitet, med undertitlen Kilder til vækst i livet (herefter Fredrickson 2010). Hun er en af de førende repræsentanter for banebrydende forskning inden for positiv psykologi. En forskningsretning, som brød frem i løbet af 1990’erne.

Bogen er oversat til dansk af Henny Thomsen og Else-Marie Thomsen med forord af Hans Henrik Knoop, en af den positive psykologis bannerførere i Danmark.

Bogen falder i to hovedafsnit, et videnskabeligt afsnit og et selvhjælpsafsnit.

Første del – De gode nyheder om positivitet
Ifølge Fredrickson er det muligt at dokumentere den indvirkning på det psykiske velbefindende, som en positiv indstilling til livet har. Hun bygger denne påstand gennem at hævde seks kendsgerninger:

1. Det føles godt at være positiv.
2. Positivitet ændrer den måde, hvorpå din hjerne arbejder.
3. Positivitet ændrer din fremtid.
4. Positivitet bremser negativitet.
5. Positivitet retter sig efter et tippepunkt.
6. Du kan forøge din positivitet.

Disse seks påstande underbygges videnskabeligt i løbet af første afsnit.

Positivitet er en aktiv ingrediens, der defineres som en dybfølt positiv indstilling. Positivitet kan ifølge Fredrickson måles:

Udtrykt formelt er positivitetskvotienten forekomsten af positivitet i et givet tidsrum divideret med forekomsten af negativitet i det samme tidsrum. Matematisk set udtrykkes forholdet i den enkle formel P/N.
(Fredrickson 2010 s. 26).

Afhængig af ”tippepunktet” trækkes mennesker ind i henholdsvis en positiv eller en negativ spiral.

Ti former for positivitet
Ifølge Fredrickson kan man tale om ti former for positivitet: glæde, taknemmelighed, afklarethed, interesse, håb, stolthed, morskab, inspiration, ærefrygt og kærlighed. Disse ti former er dels generelt genstand for forskning i disse år, dels har Fredrickson selv beskæftiget sig med netop disse former i sin egen forskning. Hun udelukker ikke, at der findes andre former for positivitet end de ti.

Fredrickson omtaler de ti former for positivitet som dagligdags fænomener, men definerer dem ikke direkte. Ifølge Fredrickson indeholder kærligheden de andre ni former. I en lidt pudsig formulering siger hun: ”Kærligheden ændrer også kemien i vores kroppe. Den forøger vores niveau af oxytocin og progesteron, hvilket er biologiske reaktioner, der er knyttet til livslange bånd, troskab og nærhed.” (Fredrickson 2010, s. 55).

Tænkningens rolle
Det er afgørende for Fredrickson at sige, at det er muligt for den enkelte aktivt at have indflydelse på graden af positivitet i sit liv og at det er tænkningen, der gør udslaget.

Vi har alle magten til at tænde og slukke for positiviteten. Det viser eksperimenter. Luk op for positiviteten lige nu. Brug et øjeblik på at lægge mærke til dine fysiske omgivelser. Hvad enten du befinder dig i din dagligstue, dit soveværelse eller i bussen, undergrunden eller toget, så spørg dig selv: ”Hvad er rigtigt ved mine nuværende omgivelser? Hvad er det, der gør, at jeg er så heldig at være her? Hvilket aspekt ved mine nuværende omgivelser kunne jeg betragte som en gave, der skal værdsættes? Hvordan er det en god ting for mig eller andre?” Når du tager dig tid til at tænke på denne måde, kan det udløse den indre glød af taknemmelighed, som bringer liv i dine øjne og gør dit ansigt blødere ved hjælp af et smil, selv om det er svagt.
(Fredrickson 2010, s. 56).

Gennem eksperimenter på forsøgspersoner over en lang årrække er Fredrickson nået frem til at positivitet udvider sindet. Målinger har vist, at positive mennesker lægger mærke til flere ting i deres omgivelser, er bedre til at finde løsninger på problemer og håndtere modgang. Endvidere føler de sig i større grad end negativt indstillede personer forbundet med andre mennesker. Sammenlignende forskning har vist, at dette gælder tværkulturelt og globalt. Desuden viser forskningen at opmærksomheden vokser i takt med at positiviteten hos et menneske øges.

Positivitetens virkninger
En interessant vinkel er den canadiske forsker Kareem Johnsons resultater, der viser, at evnen til at skelne ansigter også vokser med graden ad positivitet. Gennem forsøg med frivillige forsøgspersoner nåede han frem til, at det første mennesker genkender, er deres race. Det sker i løbet 100 millisekunder. Til sammenligning bemærker vi deres køn i løbet af 150 millisekunder. Det vil sige, at det første, vi bemærker hos et andet menneske, er om ”han er en af os”. Positivitetsforskningen har imidlertid påvist, at positivt indstillede mennesker i højere grad skelner individuelle ansigtstræk hos mennesker af en anden race.

Et kontrolleret forsøg med meditation viste ifølge Fredrickson, at et menneskes almene velvære voksede betydeligt som følge af meditationen. Alle ti former for positivitet voksede eksponentielt. Forsøgspersonerne oplevede livet som mere fornøjeligt. Det fysiske og psykiske velvære tog til. Selv en depressiv deltager overvandt sin depression gennem forsøget.

Ifølge Fredrickson opbygger positivitet således ens psykologiske styrkesider. Den opbygger gode psykiske vaner. Den opbygger sociale forbindelser og fysisk sundhed. Med hensyn til den fysiske sundhed siger hun:

Man har nu fundet en forbindelse mellem positivitet og solide, objektive markører for sundhed. For eksempel forudsiger folks positivitet et lavere niveau af stressrelaterede hormoner og et højere niveau af vækstrelaterede og tilknytningsrelaterede hormoner. Positivitet bevirker også, at der sendes mere dopamin og opioider ud i organismen, hvilket forbedrer immunsystemets funktion og formindsker forekomsten af betændelsesreaktioner som følge af stress. Positivitet bevirker, at du helt bogstaveligt svømmer rundt i en anderledes biokemisk suppe. Måske er det ikke så overraskende, at positivitet medfører lavere blodtryk, færre smerter, færre forkølelser og bedre søvn. Mennesker, der er i besiddelse af megen positivitet, har også en lavere risiko for at blive syge. Det er mindre sandsynligt, at de får forhøjet blodtryk, diabetes eller slagtilfælde. Forskerne har allerede bekræftet, at positivitet forudsiger et længere liv.
(Fredrickson 2010, s. 96-97).

Fredrickson anfører underbyggende, at den amerikanske forsker Kathleen Light har forsket i, hvordan omfavnelser og andre former for fysiske beviser for kærlighed kan påvirke vores sundhed og påvist at gentagne kærlige berøringer øger niveauet af oxytocin og giver lavere blodtryk.

Forskning i forbindelse med 9/11 viste ifølge Fredrickson at mennesker med en ukuelig personlighedsstil klarede sig bedre (restituerede sig bedre) end resten. Og at det var deres positivitet, der gjorde udslaget. Amerikaneren Christian Waugh har påvist, at mennesker med en ukuelig personlighedsstil foruden hurtigere restitution af hjerte-kar-systemet efter forventet negativitet for det første udviste hurtigere restitution i insula, der er det område i hjernen, der har forbindelse med bevidste, følelsesmæssige tilstande. For det andet havde de mindre hjerneaktivitet i det område, der betegnes den orbifrontale cortex, der kædes sammen med bekymring. For det tredje viste hjernescanninger, at mennesker, der kører sig selv op er længere om at erkende, at faren er gået over end mennesker med en ukuelig personlighedsstil.

Ifølge Fredrickson kan ukuelighed opbygges via positivitet.

Positivitetskvotienten
I samarbejde med chilensk-amerikaneren Marcial Losada har Fredrickson introduceret positivitetskvotienten. En vigtig ingrediens i denne er kaosteori, som den er udviklet af amerikaneren E. N. Lorenz, hvor kaos ikke er udtryk for kaotiske tilstande i dagligdags forstand men for en meget kompleks orden, også kaldet sommerfugleeffekten, hvor en sommerfugls flagren i Beijing kan forårsage en orkan over New York uger senere. Pointen er, at små ubetydeligheder kan have en uforholdsmæssig ikke-lineær indflydelse på graden af positivitet.

Via en positivitetstest med 20 hurtige spørgsmål, som forefindes på www.PositivityRatio.com kan man dagligt måle sin positivitetskvotient, der som tidligere anført er det et matematisk forhold udtrykt i P/N, hvor P er positivitet og N er negativitet. Kvotienten 1/1 er en depressiv tilstand, 1/2 er en blandet tilstand, mens 1/3 og derover er udtryk for positivitet. Dvs. at der skal tre positive oplevelser til at opveje en negativ!

Anden del – Hæv din kvotient
Anden del består af en række selvhjælpsråd, der ikke som sådan er videnskabeligt afprøvede, om end positiviteten er. I et afsnit om at formindske negativiteten råder Fredrickson til at argumentere mod den negative tænkning ved at fokusere på dem allerede i optakten, at aflede dem ved at foretage sig noget andet, ved at udøve mindfulness, som den er udviklet af Jon Kabat-Zinn.

Mindfulness går ud på at være opmærksom på sine egne indre oplevelser uden at dømme dem for på den måde at kappe forbindelsen mellem negative tanker og negative følelser, så de ikke nærer hinanden.

Endvidere skal man ifølge Fredrickson vurdere sit medieindtag og finde erstatninger for sarkasme og sladder. Når man omgås negative mennesker skal man forsøge at ændre situationen, rette sin opmærksomhed et andet sted hen og ændre betydningen, dvs. hvad man lægge i situationen.

Måder at forøge positiviteten på er, at finde en positiv mening i situationen à la ”er glasset halvt tomt eller halvt fyldt.” Man skal nyde det gode, når det er der, tælle sine velsignelser, udvise venlighed, følge sine lidenskaber (opleve flow), have drømme for sin fremtid, bruge sine stærke sider, skabe forbindelse til andre, være i kontakt med naturen, praktisere et åbent sind og åbne sit hjerte.

I stil hermed opregner Fredrickson 12 redskaber til øget positivitet:

1. Vær åben.
2. Skab relationer af høj kvalitet.
3. Dyrk venligfhed.
4. Udtænk afledninger.
5. Argumentér mod negativ tænkning.
6. Find den nærliggende natur.
7. Lær dine stærke sider at kende og brug dem (via online skema på authentichappiness.com).
8. Brug mindfulnessmeditation.
9. Brug loving-kindnessmeditation.
10. Ritualiser taknemmelighed.
11. Nyd positivitet.
12. Se din fremtid for dig.

Afslutningsvis gentager Fredrickson sine indledende seks kendsgerninger med andre ord:

1. Positivitet føles godt.
2. Positivitet udvider sindet.
3. Positivitet opbygger ressourcer.
4. Positivitet giver brændstof til ukuelighed.
5. Positivitetskvotienter over 3 til 1 forudsiger blomstring.
6. Mennesker kan øge deres positivitetskvotient.

Løsrevet citat fra bogen
Der var engang en gammel cherokeeindianer, som fortalte sin sønnesøn om en krig, der foregår inde i mennesker. Han sagde: "Min søn, kampen foregår mellem to ulve inde i os alle. Den ene er Ondskab. Den er vrede, misundelse, jalousi, sorg, fortrydelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, skyld, nag, underlegehed, løgne, falsk stolthed, overlegenhed og egoisme. Den anden er Gud. Den er glæde, fred, kærlighed, håb, afklarethed, ydmyghed, venlighed, godgørenhed, empati, gavmildhed, sandhed, barmhjertighed og tro."
Sønnesønnen tænkte over dette i et minuts tid og spurgte så bedstefaren: "Hvilken ulv vinder?"
Den gamle indianer svarede: "Den du fodrer."
Anonym

Litteratur:
Fredrickson, Barbara L.: Positivitet – Kilde til vækst i livet, Dansk Psykologisk Forlag, Virum, 2010, engelsk udgave 2009.
(originaltitel: Positivity – Groundbreaking Research Reveals How to Embrace the Hidden Strength of Positive Emotions, Overcome Negativity, and Thrive)

Positiv psykologi

2010-12-04T13:23:00.000+01:00

Positiv psykologi er en ny videnskabeligt baseret retning inden for psykologi. I stedet for at fokusere på de ting, der ikke fungerer i livet, tages der i den positive psykologi udgangspunkter i de ting, der gør en lykkelig. En forløber for den positive psykologi er ifølge Sarah Zobel Kølpin i bogen Lev dig lykkelig - med positiv psykologi (Gyldendals Forlag, København, 2008), (herefter Kølpin 2008) Abraham Maslow, der med sin behovspyramide satte fokus på behovet for selvrealisering. Det er imidlertid den amerikanske psykolog Martin Seligmann, der i 1990'erne opfandt den positive psykologi. Angiveligt blev han ansporet af sin lille datter, der spurgte ham hvorfor han altid var så sur. Forklaringen fandt Seligmann i det faktum, at han via sit arbejde som psykolog altid beskæftigede sig med menneskers svære psykiske problemer og derigennem havde fokus på patienternes negative erfaringer. I stedet valgte han at fokusere på deres positive erfaringer og fandt derigennem et redskab til at holde fast i og videreudvikle det, der rent faktisk fungerer i et menneskes liv.

Opgør med to antagelser
Den positive psykologi bygger ifølge Kølpin på opgøret med to antagelser. For det første den antagelse, at udvikling og forandring er en lineær proces, hvor det ikke er muligt at springe nogle led over. Men ifølge den positive psykologi er spring eller ligefrem transformation en mulighed. For det andet gøres der op med den antagelse, at psykologien altid skal tage udgangspunkt i det negative, lidelsen, det problematiske for først hen ad vejen at komme til det positive. Ved at fokusere på det positive fra begyndelsen kan man i tilfælde med lettere problemstillinger komme bedre fra start i et terapeutisk forløb.

Tre forskelle fra positiv tænkning
Positiv tænkning vandt frem i 1960'erne som en selvhjælpsmetode. Mange af tankerne fra postiv tænkning går igen i positiv psykologi, men sidstnævnte adskiller sig dog på tre områder ifølge Kølpin. For det første er positiv psykologi baseret på videnskabelige metoder til forskel fra positiv tænkning, der består af gode råd baseret på sund fornuft. For det andet anerkender den positive psykologi, at det nogle gange er gavnligt at tage udgangspunkt i negativ eller realistisk tænkning. For det tredje har de fleste psykologer, der beskæftiger sig med positiv psykologi deres baggrund i den traditionelle psykologis viden og praksis, som de derfor også anerkender og respekterer.
Den første forskel er vel den egentlige forskel. Mon ikke tilhængere af positiv tænkning anerkender punkt to som gavnlig i nogenlunde de samme tilfælde (fx ikke at være overoptimistisk mht. til vejret, når man skal ud at flyve - Kølpins eksempel). Den tredje forskel vedrører et sociologisk faktum, der kun holder indtil det nye paradigme for alvor har dannet skole.

Et nyt paradigme
Den positive psykologi har allerede deres egne kongresser, anerkendte uddannelsessteder og der findes to selvstændige videnskabelige tidsskrifter inden for positiv psykologi: Journal og Happiness Studies og Journal of Positive Psychology. På dansk findes der allerede adskillige bogudgivelser inden for positiv psykologi, bl.a. Martin Seligmanns hovedværk Positiv psykologi, lige som der også er danske psykologer, der for længst har specialiseret sig inden for feltet.

Definition på lykke
Kølpin gør meget ud af at sige, at lykke ikke er lig med fravær af ulykke. Spørgsmålet er hvad det så er? Undersøhgerlser af lykkelige menneskers liv viser, at visse komponenter går igen: Religion eller spiritualitet, et godt arbejde, gode venner og andre sociale sammenhænge, et lykkelig ægteskab og børn. Ifølge Seligmann kan lykke defineres som L = T + O + V, hvor L står for lykke, T for lykketermostat, O for omstændighederne i liver, der påvirker lykke og V for vilje.
Ifølge Seligmann er vi alle udrustet med et såkaldt lykketermostat eller lykkeniveau, som er et personlighedstræk, der fungerer som en grundniveau, som man alt andet lige vil vende tilbage til, når noget skønt eller trist er sket i et menneskes liv.
Omstændighederne er ifølge Seligmann de ting i ens liv, som man ikke umiddelbart kan ændre på, fx penge, klima, race og helbred. Det afgørende er imidlertid ikke selve omstændighederne, men måden hvorpå vi forholder os til dem. Derfor er det begrænset hvor stor indflydelse omstændighederne i sig selv har på vores lykke.
Viljen angiver et menneskes egentlige mulighed for at skabe en forandring i sin tilstand.

At søge lykken
Ifølge Seligmann er der fire måder at søge lykken på. Først gennem det behagelige liv ved fx rejser, sex, god mad, gode stunder med venner og deslige - altså ved nydelse. Dernæst gennem det engagerede liv, dvs via det, som vi vælger at beskæftige os med og måden vi gør det på. For det tredje gennem den meningsfulde liv, dvs et liv, hvor man lever for en sammenhæng, som man oplever som større end en selv hvad enten det er som u-landsfrivillig eller som medlem af skolebestyrelsen. Endelig er der det fuldbyrdede liv, dvs oplevelsen af at nyde livet i fulde drag, udleve sit fulde potentiale og evt. i en større sags tjeneste, samt en positiv følelse omkring fortid og fremtid. Det siger sig selv, at oplevelsen af det fuldbyrdede liv er momentan. På samme måde er nydelse noget forbigående, der endvidere er afhængig af vores måde at forholde os til den på.
"Lykke skal forstås som en dyb følelse af fuldbyrdelse og mening, ledsaget af en følelse af fred og en mængde positive følelser og egenskaber som for eksempel taknemmelighed, flow og altruisme." (Kølpin 2008, s. 45.)
Således opsummerer Kølpin Seligmanns tanker og tilføjer: "Lykke er derfor en anden bevidsthed. En tilstand og et forhold mellem dig og verden." (Ibid. p. 46.)

Dyder og styrker
Dyder og styrker er menneskets redskaber i dets søgen efter at opnå lykke. Martin Seligmann har i samarbejde med psykologen Christopher Peterson udarbejdet en manual til at klassificere menneskets dyder og styrker. De er nået frem til dem ved at undersøge besvarelser fra 'tusindvis' af mennesker, samt undersøgt "alverdens religiøse traditioner; taoismen, konfucianismen, hinduismen, buddhismen, jødedommen, kristendommen, islam og gamle tekster fra antikken." (ibid. p. 96.) Ifølge Seligmann og Peterson er der seks dyder og 24 styrker, som karakteriserer mennesket.

Dyder
Dyderne er visdom/viden, mod, medmenneskelighed, retfærdighed, selvbeherskelse og transcendens.

Styrker
Til visdom/viden svarer styrkerne: Kreativitet, nysgerrighed, dømmekraft, videbegær og perspektiv.

Til mod svarer: Tapperhed, udholdenhed, integritet og vitalitet.

Til medmenneskelighed svarer: Venlighed, Kærlighed og social intelligens.

Til retfærdighed svarer: Social ansvarlighed, fairness og lederevner.

Til selvbeherskelse svarer: Tilgivelse, selvkontrol, omtanke og ydmyghed.

Til transcendens svarer: Værdsættelse af skønhed, taknemmelighed, håb, humor og spiritualitet.

Ifølge seligmann er disse dyder og styrker ligeså videnskabeligt velfunderede og målbare fænomener som den traditionelle psykologis klassificeringer af psykiske lidelser. Kølpin understreger, at dette blot er Seligmanns bud og at andre klassificeringer er mulige.
På et personligt plan kan man ifølge Kølpin identificere hvad der ens signaturstyrker og ved at fokusere på dem opnå større grad af lykke.

Flow
En af den positive psykologis nøglebegreber er begrebet flow, som er udviklet af den ungarske psykolog Mihail Czikszentmihalyi (udtales som "Chick sent me highly"). Flow er følelsen af at være totalt opslugt af det, som man er i gang med. Flow, der både kan opfattes som et aktivt og som et passivt ord sker, når det, man gør bærer lønnen i sig selv. Det er det man kan se hos fx idrætsfolk, kunstnere, dansere eller skakspillere, når de udfører deres aktiviteter.
"Tanker, følelser og handling er i harmino. det er en sammensmeltning af dig, aktiviteten og omgievlserne, og derfor føles det ubesværet. Alle livets knaster og forhindringer forsvinder og bliver ligegyldige. Stress, tvivl og utilstrækkeligheder ophører, og vi føler os typisk stærkere end på noget andet tidsopunkt." (ibid., s. 114). Således beskriver Kølpin oplevelsen af flow, der altså er en oplevelse af at opgave og kompetence går op i en højere enhed. Kølpin understreger, at det ikke er noget, der kun er forbeholdt udøvende kunstnere og den slags, men lige så vel kan optræde på ens arbejdsplads som kassedame, børsmægler eller folketingspolitiker. Hun siger dog, at flow ofte optræder i forbindelse med fritidsaktiviteter fordi ens styrke, kompetencer og talenter er i spil sammen med oplevelsen af at det, man foretager sig er sjovt eller lystfuldt.

Litteratur: Kølpin, Sarah Zobel: Lev dig lykkelig - med positiv psykologi, Gyldendal, København 2008.

Introduktion til klimaet

2009-08-27T11:26:00.007+02:00

Jeg må indrømme, at jeg indtil for nylig ikke vidste særlig meget om klimaet. Ved en ihærdig indsats er det lykkedes mig, at få lidt mere overblik over klimadebatten. Her er min egen lille intro.

Klimadebatten handler om et lille tyndt luftlag kaldet atmosfæren omkring vor klode. Når man piller et løg, er der et lille tyndt lag film inden selve løget. Atmosfæren er ikke større end det lille tynde lag film målt i forhold til jordens størrelse. Atmosfæren består af 78% kvælstof, 20,9% ilt, 0,9% argon. De resterende 0,2% udgøres af forskellige andre luftarter, fx ozon, vand og kultveilte (CO2). De usandsynligt små mængder af ozon, vand og CO2 holder på varmen, men er også usandsynligt velafbalancerede i forhold til at regulere jordens temperatur, kredsløb og levedygtighed. Hvis mængden øges eller mindskes bare det mindste har det store konsekvenser for livet på jorden.

Ozonlaget

For nogle år siden gjorde udledningen af freon, der bl.a. var i køleskaber, at ozonlaget blev tyndere. Ozonen ligger i den del af atmosfæren, der hedder stratosfæren i ca. 25 km's højde. Solen udsender en mængde forskelligartet stråling. Dagslyset er vigtigt for os. Men den øvrige stråling blokerer atmosfæren for. Ozonen hindrer jorden i at blive ramt af ultraviolet stråling fra solen. Udtyndingen af ozonlaget øgede risikoen for hudkræft, øjenskader, beskadigelse af immunsystemet og selve fotosyntesen. Ved en bredt koordineret international indsats med USA, Canada og Norge som foregangslande lykkedes det i firserne, at få sat en stopper for udledningen af CFC-gasser, som freon også kaldes. Det har i nogen grad stabiliseret mængden af ozon i stratosfæren. Det kan altså lade sig gøre at ændre vores globale adfærd politisk - og især hvis USA går med.

CO2 og livsstil

USA har ikke været med, når det gælder CO2 udslippet, som har betydning for drivhuseffekten, som betyder, at jorden gradvist bliver varmere og varmere. I 1992 udtalte Præsident George Bush, Sr. ved et klimatopmøde: "The American way of life is not up for negociation" - Den amerikanske livsstil er ikke til forhandling. Den holdning betød, at Præsident Clinton og hans miljøbevidste Vice-præsident Al Gore ikke 5 år senere kunne få flertal i Kongressen for, at USA skulle stå som medunderskriver på en stor klimaaftale fra 1997. Det var den såkaldte Kyoto-Protokol, som var en aftale om at mindske CO2-udslippet.

Det er let at blive moralsk forarget over Bush, Sr.'s udtalte holdning, men det er langt de fleste vestlige menneskers uudtalte holdning, også danskeres og dermed også din og min. Det er også langt den mest bekvemme holdning at indtage, for hvis CO2 udslippet skal nedbringes globalt, vil vi blive nødt til at lave afgørende om på vores livsstil. Måske var det denne bekvemmelighed, der fik George W. Bush til at sige, at han ønskede "more certainty" - mere vished, før han var klar til at handle i forhold til den globale opvarmning.

Synlige klimaforandringer

Netop for at give syn for sagn, har den danske regering i de senere år inviteret en række af verdens ledere og indflydelsesrige personer til Grønland, for at de ved selvsyn kan få lov til at iagttage klimaforandringens følger. Indlandsisen smelter og truer med at hæve vandstanden med ca. 1 meter, hvis det fortsætter. Det vil betyde, at Stillehavsatollerne forsvinder og at alle kystbyer vil få store problemer.

Men også andre steder mærkes klimaforandringerne. Permafrosten i arktiske egne smelter også og skaber skæve træer og faldefærdige huse, fordi underlaget ikke længere er stabilt. Orkaner bliver hyppigere og voldsommere, hvilket man mærkede med orkanen Katrina i New Orleans i 2005. Gletscherne smelter i Alperne og der er næsten ikke mere sne tilbage på toppen af Kilimanjaro, Afrikas eneste bjerg med 'evig' sne. Hvert år hører man om oversvømmelser ikke kun i Bangladesh, men selv i vore nabolande. Skovbrande er et andet symptom og hedebølger gør livet hårdt for ældre i Sydeuropa. Ørkenerne bliver større og dyrearter uddør. De vil aldrig vende tilbage.

CO2 og fattigdom

Ca. 1 mia. mennesker vil nok kunne mærke forandringerne og vil blive nødt til at lægge deres liv om. Men de vil klare sig. Det er de mennesker, der bor i de rige vestlige lande (og som er årsag til den globale opvarmning pga. deres enorme forbrug). Men for de resterende 5,5 mia. mennesker i fattigere lande vil det få katastrofale konsekvenser i form af hungersnød pga. uopdyrkeligt land. De bor simpelthen for sydligt.

Årsagen er som sagt CO2-udslippet. Man har målt det siden 1950'erne og koncentrationen af CO2 har været støt stigende år for år. CO2 er vigtig på den måde, at den holder på varmen, så vi ikke fryser. Der var en gang i klodens historie, hvor der ikke var CO2 nok. Det betød, at kloden med mellemrum frøs til is, og is reflekterer sollyset og varmen væk fra kloden med op til 80-90% mod havets 5-10%. Men for 540 mio. år siden begyndte levende væsener at bygge skeletter og bandt derved CO2 til sig. Det samme gjorde plankton, skove og koraller. Med mere CO2 i atmosfæren (ca. 3 pr. 10.000 luftmolekyler) stabiliserede klodens temperatur sig til 14 grader, hvilket er ideelt for os. Men på nogle få årtier brænder vi nu jordens fossile brændstoffer af. Det er den olie, gas og kul, der har ligget i undergrunden i millioner af år. Det betyder, at der snart er 4 CO2 pr 10.000 og det vil stige til 6 pr 10.000 i 2050. Det vil betyde en temperaturstigning på op til 5-6 grader. Problemet er, at man ikke bare kan sige stop. CO2'en vil svinde ind, men den bliver hængende i ca. 100 år.

Normalt måler man dog mere nøjagtigt CO2 i ppm, dvs parts per million af luftmolekylerne. Før industrialiseringen var der 280 ppm CO2 i atmosfæren. Nu er der 387 ppm og det stiger med 2 ppm årligt. Hvis vi skal klare skærene, er vi nødt til at bringe niveauet ned på 350 ppm.

Befolkningstilvæksten

Problemet er også befolkningstilvæksten. Kloden skal nok klare sig i det lange løb, men det bliver måske uden menneskeheden. Da Jesus blev korsfæstet var der ca. 250 mio. mennesker på den grønne jord. Da amerikanerne underskrev Uafhængighedserklæringen i 1776 rundede vi 1 mia. Da Anden Verdenskrig sluttede var der 2,3 mia. mennesker. Nu i 2009 er der ca. 6,5 mia. mennesker og i 2050 vil der være 9,1 mia. Set over en 2000årig periode er det en ganske stejl vækst inden for de seneste 200 år. Alle disse mennesker udleder CO2 og hvis niveauet og forbrugets vækstrate bare får lov til at fortsætte i takt med, at flere og flere lande bliver industrialiserede og kommer til at forbruge lige så meget som i de vestlige lande, dvs. får bil, flyver mindst en gang om året, tænder for computeren og taler i mobiltelefon, så vil klimaet blive så varmt, at vandstanden kan stige 6 meter på grund af issmeltning. Gør den det, kan vi godt vinke farvel til den kultur, vi kender.

Handling nu

Hvis vi skal forhindre, at det går så galt, så skal det nuværende CO2-udslip halveres inden 2050. Det betyder, at de vestlige lande skal reducere udledningen med 70-80%. I øjeblikket øges udslippet med 2-4% årligt. Derfor mødes repræsentanter fra alverdens lande til klimatopmøde i København i år, for om muligt at indgå en gensidigt forpligtende aftale om at reducere CO2 udslippet. Som med aftalen om at reducere udledningen af CFC-gasserne i 80'erne (det med ozonlaget), er det nødvendigt, at de store forbrugere som USA, EU og Rusland går foran. Men det er også nødvendigt, at befolkningsrige lande som Kina og Indien med en voksende økonomi går med. Det sidste kan vise sig at være vanskeligt, fordi udviklingslandene frivilligt skal gå med til at bremse udviklingen for en fattig befolkning. Det vil kræve, at de rige lande har blik for fordelingsretfærdighed, hvilket kan vise sig at blive endnu vanskeligere.

Kilder: Tim Flannery: The Weather Makers, Penguin Books 2005 og David Trads: Klimatruslen set fra Danmark, TV2 2007, samt klima.dk/klima og www.newscientist.com/topic/climate-change

Poeter

2009-03-21T17:27:00.001+01:00

I anledning af Verdens Poesidag 2009

POETER

Ser såvel CO2 som fiskehejrers flugt i luften,
skuer havene og ser smeltede isbjerge og havfruer i skumsprøjts H2O,
fornemmer fotosyntesen selv på nøgne birketræsgrene,
hører fuglefløjt og aner en sær desperation,
                             ikke kor men kamp,
                                                          kamp om kønsakt,
                                                                                       territorium
                                                                                       og orme,
bringer bjergkæders erosion i svag erindring med Saharasand i hånden,
studerer mørket mellem stjernerne,
                             synger solen op,
                             bliver melankolske ved måneformørkelse,
viger pladsen for drømmenes fabrik,
                             strømmer til når massen svigter,
husker på soldaten, der tænker på tolvårsdrenges leg i Dresden, Jalalabad og Gaza by,
                             mens ministre mødes om en bomberegn,
kender kronhjortens brøl ved en skovsø
                             og beglor den som tårer på en kind,
glædes over salte tårers konserveringskraft,
pønser poetisk på en digt, selv når spanden flyder over af lort.

Lars Ulrik Jensen

Livvagterne

2009-01-05T22:34:00.004+01:00

DR har valgt at sætte fokus på vip-samfundet og dets krav om beskyttelse af de værdier, som det repræsenterer. Bodyguards forventes at sætte livet på spil for de mennesker, der menes at være bærere af så fundamentale ting, at andres menneskeliv kan ofres for deres skyld.

Jeg kan huske, at jeg blev dybt berørt af filmen "The Bodyguard" med Kevin Costner i hovedrollen. Slutscenen viser en præst, der læser Salme 23, mens han holder det kors i hånden, hvis blå knap midt i korset er en tilkaldeknap for Costner, der står klar i kulissen til at "take a bullet" for præsten, som han skal beskytte.

Det at sætte sit liv til for en anden fortæller, uanset hvor åbenlyse henvisningerne er, noget centralt om evangeliet om Jesus Kristus, der døde for menneskets skyld.

Alle menneskeliv er lige meget værd, men staten værdsætter nogles liv mere end andres. Det står Catic, hvis søn døde for en dansk forsvarsministers skyld ikke model til og vil hævne livvagtersønnens død ved at dræbe den ubetænksomme minister. Det ender Catic selv med at dø for.

Derved vurderer PETs sikkerhedschef, at Catics liv er mindre værd i samfundets øjne end andre menneskers. Livvagterne skal altså mere end beskytte menneskeliv. De har også lov til at tage menneskeliv. Serien udstiller samfundets vægtning af menneskeværd.

Det skal blive interessant at se, hvordan dilemmaer, der angår liv og død fremover bliver håndteret af serien.

Frimureri

2009-01-04T16:53:00.003+01:00

Efter at have set DR2-temaet om frimurerne hvad kan man så sige om frimurerordenen? Det er ikke en orden, som er åben for alle idet kvinder ikke kan blive medlemmer. De kan få lov til at se, lokalerne og de må også høre fra deres mænd, hvad der foregår, men så heller ikke mere. En ægtemand (Claus Fonnesbech) kom med en noget forkølet forklaring om, at man ikke, hvis kvinder også havde adgang kunne opretholde hemmelighederne. Kvinder er altså løgnagtige, synes at være læren.

Grader

Der er i Frimurerlogen 12 grader inddelt i fire kategorier: 3 Johannesgrader, 3 Andreasgrader, 5 kapitelgrader og stormestergraden. Ingen må på forhånd få at vide, hvad de enkelte grader indeholder af "sandheder". De skal erfares og indsigterne vindes ved selvstændigt åndeligt filosofisk arbejde sammen med den vejledning, man får fra mere erfare brødre.

Det moralske sigte

Man fremstiller fra Frimurerordenens side hemmlighedskræmmeriet sådan, at man ville fratage nye tilkomne en stor oplevelse, hvis alt bare var offentligt tilgængeligt. Det handler altså om oplevelser. Den moralske side af den sag er, at jo større oplevelsen er, des større vil også det indtryk, frimureren får også være. Det vil så igen føre til at frimureren ikke glemmer læren og følgeligt vil være et bedre menneske.

Moralsk-etisk selvudvikling er den måde man markedsfører sig selv. Jeg er selv for år tilbage blevet spurgt om jeg ville overveje at søge optagelse i Frimurerordenen. Da blev det også fremstille sådan, at man ville blive et bedre meneske af at blive medlem.

Symboler og mystik

Man anvender i høj grad symboler - måske i allerhøjeste grad. Det virker umiddelbart som om symbolerne i sig selv bliver genstand for en art afgudsdyrkelse. Mystik og symboler er i hvert fald vigtige redskaber i den selvudviklingsproces den enkelte vejledes i.

Kristne præsters rolle

De nordiske frimurerordener er i modsætning til andre landes eksplicit kristne, idet man opfatter sig som åndelige arvtagere til tempelherrerne. Præster spiller derfor en vigtig rolle, fordi de, som frimurer Peter Duetoft forklarede har en særlig viden og en særlig måde at være på. Det fremgik ikke om de havde særlige funktioner i frimurerritualerne. En norsk biskop, der efter sin pension var blevet stormester i Norge, blev citeret for at mene, at alle norske præster burde blive frimurere, fordi Frimurerordenen løste den opgave, som den norske kirke svigtede. Hvad det var for en opgave fremgik ikke af udsendelsen. Men jeg mener, at det ville have tjent til biskoppens ære om han i stedet havde vendt problemstillingen på hovedet og kæmpet for, at præsterne udførte deres opgave og kirken levede op til sit navn af kirke. Dertil er der hele spørgsmålet om kvindelige præsters rolle. De er altså afskåret fra at udføre disse vigtige ting!

Det er jo ikke til at vide, hvad det er for nogle ritualer, præster skal medvirke i. Jeg vil dog mene, at det som præst principielt set er forkert, at kaste sig ud i ting, man ikke på forhånd kan vide om man kan stå inde for.

Selvsmagende og irriterende

Selvsmagende er det ord, der falder én når man hører og fornemmer den stemning, der er omkring frimureriet. Følelsen af at være med til noget vigtigt synes at veje endog meget tungt i forhold til den viden, man kan have om, hvad det egentlig går ud på.

Det irriterende ved frimureriet er, at de ikke er til at diskutere med. De hævder at have svaret på livets spørgsmål, men de kan desværre ikke diskutere med en uindviet. Det fremmer ikke just forståelsen. Jeg er enig i, at der er spørgsmål, som det kræver livserfaring at kunne beskæftige sig kvalificeret med, men jeg køber ikke en model, der siger: Vi alene vide. Hvis man har en sandhed skylder man åbent at dele den sandhed med hele menneskeheden.

Reality tv

2009-01-03T10:01:00.004+01:00

På mit arbejde i Botilbudet er der ind i mellem den tid, der er viet til beboerne/brugerne tid til simpletjhen at få tiden til at gå. I går aftes blev jeg kaldt ind i receptionen, fordi en skærm var gået i sort. Jeg er blevet kendt på Herberget, som ham der løser opståede computerproblemer. Jeg fik den til at virke og det viste sig, at man var gået i stå midt i et Youtubeklip fra en TV-Danmark produktion om en meget kikset ungkarl med et enormt underbid, der gjorde forberedelser til hans thailandske kones ankomst til Danmark. Intervieweren spurgte uetisk manden om han selv syntes han så godt ud. Udsendelsen udstillede mandens og senere konens tilværelse som kikset, kitschet og kummerlig i al sin følelsesmæssige fattigdom. Stakkels kone, når det går op for hende, at hendes mand er blevet udnyttet af en kynisk producer og er blevet leet ud i danske hjem. Stakkels mand, hvis begrænsninger og selvoptagethed kynisk er blevet udnyttet.

Bagefter så vi klip fra en japansk skjult-kameraudsendelse, hvor nøgne mennesker uanende blev sendt ned ad en skibakke eller hævet op på taget siddende på et offentligt toilet.

Jeg og mine kolleger lo og rystede samtidig på hovedet over klippenes etiske dårlighed.

Vi lever i en tid, hvor uanstændigheden fejrer stadig større triumfer. Hvordan skal det gå et samfund, hvor det billige grin på andres bekostning ophøjes til underholdning? Vi forråder vores egen og hinandens menneskelighed. Hvilken tiltrækningskraft har den andens tilværelse i sin nøgenhed? Hvilken tiltrækningskraft har pornografien, dvs. den grafiske nøgenhed? Er det objektiveringen af det andet menneske, der bekræfter os i vores egen magtfuldkommenhed? Er det følelsen af dog at være hævet over dette fattige menneske?

Tillægstanker

Kun den, der ikke anerkender vanvidsblikket i næstens øjne, har forstået hvad sand menneskelighed er.

Stol kun ikke på din menneskelighed.

2009-01-01T23:37:00.004+01:00

Nytårstale og frimurermystik

Nytårsdag stod jeg lettere groggy op og gik på arbejde, hvor der også herskede en lettere groggy stemning. Men det er ikke mærkeligt, for sådan er stemningen altid med alle de stoffer, der er i omløb dér og i beboernes blodårer. Til aften så jeg Flyttemand Olsens nytårstale i "Huset på Christianshavn" med Storm P.'ske dimensioner, hvilket var en glimrende optakt til statsministerens nytårstale. Der sidder trods alt nogle geniale programlæggere på DR.

Fogh er jo blevet grøn på sine gamle dage. Retorisk har hans troper en alt for tydelig dyrkelse af treheder og alliteration: "Sund, solid og sober" og "Krise, kaos og kollaps" var de mest komiske. Talens største svaghed var mangel på ethos. Det virker ganske enkelt ikke troværdigt, når Fogh giver den som miljøforkæmper. Pist borte var al tale om integration, kulturkamp og religion - hvorfor mon? Talen kan måske gå over i historien som hans Joseftale, fordi han giver den som den kloge statsminister, der lige som Josef fra de fede år har lagt til side til de magre år. Tiden skal vise hvor fede de seneste syv år har været.

Senere så jeg første afsnit af "Livvagterne" og det tegner godt. Bagefter så jeg "National Treasure" med Nicholas Cage - en stilig movie med tilpas action efter min smag. Je ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op med alt det med hemmelige skatte og tempelherre- og frimurermystik.

Måske skulle man sætte sig lidt mere ind i hele den der tradition, for at forstå hvad der får nogle mennesker til at tænke og handle som de gør.

Jeg tror ikke på værdien af et hemmeligt broderskab à la Frimurerordenen. 1) pga. lukketheden, 2) pga. udelukkelsen af mennesker alene fordi de er kvinder og 3) pga. dyrkelsen af det mystiske. Lukkethed kan være ok under visse omstændigheder, men der skal være åbenhed omkring procedurer. Kønsopdelte klubber er ok, men et kristeligt samfund kan efter min mening ikke udelukke nogen alene pga. køn, når det ikke drejer sig om kønsspecifikke udfoldelser eller fremme af kønsspecifikke sider. Mystik er virkelig og symboler kan formidle noget virkeligt, men dyrkelse af det mystiske og symbolladede som sådan er afgudsdyrkelse.

I "National Treasure" er tjener symbolerne en højere sag (Salomos skat), men det er en meget materiel sag og det guddommelige kan ligge et meget lille sted. Frimurerne har trods alt åndelige værdier.

Børnesalme

2008-10-27T11:47:00.004+01:00

Så har jeg skrevet en børnesalme, der blev sunget til børnegudstjenesten i går.
Den kan synges på melodien til "Måne og sol", som man kan høre her: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/13/374 (den skal dog synges i et mere frisk tempo)
Historien om Lazarus, der blev opvækket fra de døde, kan man læse her: http://www.bibelen.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=matt&id=3&chapter=1b Gå til Johannesevangeliet 11.

1. Lazarus var
elsket som ven,
men nu var han syg.
Jesus var væk.
Søstrene sa’:
»Hvor bli’r han af?«
Jesus er håb midt i livet.
Jesus, vi tror på dig.
Jesus, du er vort håb.
Jesus, din kærlighed overgår alt.

2. Lazarus var
død, før Han kom
Søstrene græd:
»Hvor blev du af?«
»Hvor blev du af?«
Jesus selv græd,
han, som er håb midt i livet.
Jesus, vi tror på dig.
Jesus, du er vort håb.
Jesus, din kærlighed overgår alt.

3.Lazarus var
stinkende død,
da Jesus kom frem.
Gravstenen var
tungt rullet for:
»Tag stenen væk.«
Jesus er håb midt i livet.
Jesus, vi tror på dig.
Jesus, du er vort håb.
Jesus, din kærlighed overgår alt.

4. Lazarus er
tegn på et håb
trods sygdom og død,
for han kom frem
viklet i hvidt.
Jesus er liv
og er opstandelseshåbet.
Jesus, vi tror på dig.
Jesus, du er vort håb.
Jesus, din kærlighed overgår alt.

© Lars Ulrik Jensen, 2008

Fest i grundejerforeningen

2008-09-01T09:41:00.011+02:00

Hvad stiller man op med 60 familier i ens huse? Man holder naturligvis en fest for at finde ud af, at der er forskelle.

Det er gået op for folk, at jeg er præst. Den slags rygtes hurtigt. Så er det altid godt at få at vide, at man da er helt normalt (eller i hvert fald tilnærmelsesvis). Dog var der nogle, som betroede mig, at de i begyndelsen troede jeg var en sur og indelukket person. Alle parader og fordomme var oppe i forhold til, at jeg var sekterisk og moralsk fordømmende.

Ved første årlige grundejerfest kunne de så iagttage min almindelighed, min usædvanligt søde kone og mine selvstændige børn - jeg var accepteret.

Nu er der bare det ved det, at jeg efter ti år inde i byen havde vænnet mig til at styre i forhold til trafikken - og ikke lægge mærke til folk bag rattene. Derfor lagde jeg ikke mærke til, når Klosterparkens beboere hilste og jeg hilste derfor ikke igen - og det blev der lagt mærke til!

Ved weekendens gårdejerfest blev jeg godt og grundigt drillet med at jeg ikke hilser på folk. Jeg blev tilmed parodieret i al venskabelighed. Derfor har jeg lovet hele den kommende uge at hilse til højre og venstre - så kan jeg lære det.

Underholdning

Der var også underholdning og da jeg, som det vil være nogen bekendt, skriver sange, havde jeg lovet at skrive en sang (som står nedenfor).

Klosterparken
Grundejerfest, lørdag den 30. august 2008

Melodi: Fra Engeland til Skotland

1. Lad os nu alle synge
en sang om lidt af hvert,
mens vi endnu kan styre
stemmen før det bli’r for svært.
For Klosterparken er
jo hele festen værd,
især når solen skinner
og vi har lidt sommervejr.

2. Og børnene er glade,
når de kan løbe rundt
og lege, sjippe, drille,
spille rundbold, det er sundt.
Og så ved aftenstid
går turen hid og did
for mor og far, der råber
det er spise/sengetid.

3. Og nogle folk har katte,
der sniger sig omkring,
og andre folk har hunde
og det gør jo ingenting.
Blot man har posen klar.
Det ved vi, alle har,
så hund og kat kan leve
sammen fredeligt sågar.

4. Og nydelig er parken
for Panoramas ry
er stort i hele verden,
rygtet går fra by til by
og larmen er snart væk.
Men skal der klippes hæk,
facader males over,
er kun handy-manden kæk.

5. Hver måneds anden mandag
er aldrig helt normal
der tænkes over poser,
for hvert hus sorterer skrald.
Det bli’r et kæmpelæs,
og ordensfolk si’r, yes!
Dog mange ting kan bruges
af en samler i sit es.

6. Velkommen til de nye
er også på sin plads.
Vi håber I det nyder
hvert et hus er et palads.
Det er en klosterpark,
lidt lissom Noahs ark,
hvert hjem er lidt forskelligt
fra halvung til gammel knark.

7. Misundelig er verden
på vores Paradis.
Sæ’fø’li’ er der slanger
og det sker de siger, spis!
Men helledusseda,
for under klostertag
kan syndere tilgives
og se frem mod en ny dag.

8. Lad os nu alle feste
og drikke vores øl
og håbe morgendagen
møder os på rette køl.
Nu skal den virk’lig ha’,
så livet si’r goddag.
Vor Grundejerforening
længe leve højt hurraaa.

Oslo på 7 timer

2008-08-25T23:09:00.025+02:00

En dag dumpede en af de dér reklamer, der er stilet specielt til en selv ind ad døren. Selv om man ved bedre, tænker man alligevel at det, da alligevel er en ære at få brev. Jeg flåede brevet op og læste det højt for Lone. Jeg tænkte mig ikke om - læste bare. Jeg var udvalgt til et gratis mini-cruise til Oslo. Skønt tænkte jeg. Skønt tænkte min kone. Inden brevet ramte bordet, havde vi bestilt en rejse for to med middage og morgenmad. Sig lige gratis igen...

I weekenden var vi så afsted. Inden skulle jeg dog lige på arbejde. For letheds skyld tog jeg cyklen med, så jeg med min enkle oppakning let og hurtigt kunne cykle til kajen efter arbejde. Nu var der bare et, at det stod ned i stænger, så inden første lyskryds var jeg gennemblødt. Derfor slog jeg et smut indenom Irma for at købe mao-sko (billige og frem for alt tørre) og indenom Magasin for at købe nye Levi's (ikke på tilbud, men igen tørre).

Sejladsen var behagelig og indsejlingen i Oslofjord ubetaleligt smuk. Solen skinnede hele dagen i Oslo fra en skyfri himmel. Vi besluttede at gå i kirke i Metodistkirken, i Centralkirken. Bill Hybels har ikke levet forgæves, for en storskærm viste menighedens vision og værdier non-stop indtil gudstjenesten gik i gang. Det var samlingssøndag, dvs. den første gudstjeneste efter ferien, hvor hele (eller en stor del af) menigheden var samlet. Der var ingen børnehjørne, men dog søndagsskole. Prædikenen handlede om at sidde rundt om bordet og at alle er indbudt. På trods af temaet var der ingen nadver. Et kor sang smukt - I surrender all - så jeg fik gåsehud. Jeg mærkede samhørigheden med mennesker i Kristus...

Vi havde egentlig planlagt at tage på Edvard Munch Museet, men det dejlige solskinsvejr fik os til at ændre mening, så vi i stedet tog i Frogner parken, hvor skulptøren Gustav Vigelands værker er udstillede. Størst indtryk gjorde bronzereliefferne langs fontænens yderside. Den fortæller om menneskelivets kredsløb, fødsel og død, eros, jalousi, leg, alvor, konflikt, sorg og glæde med helt enkle midler. Hvis ikke Lone meget bestemt havde ført mig videre, ville jeg have gået rundt om fontænen endnu!

En middagslur i parken blev et også til inden vi gik nedad igennem slotsparken igen. På karl Johan var der en stemning, som på Champs Elysée. Ved Nationaltheatret aftalte vi, at vi på et tidspunkt ville tage til Oslo og se Ibsen opført på norsk af norske skuespillere. Kun nordmænd kan udtrykke den ægte ibsenske harme. "Men det kan da vel, for fanden, aldrig i evighed være ret, at de dumme skal herske over de kloge!" (En Folkefiende, fjerde akt.)

Til sidst så vi og gik på Operahuset, der ligger ved havnen. Det blev indviet i foråret 2008 og er nygget som en stor klippe. Det opdagede efterhånden som vi slog tæerne på tagflagerne, der var som små klippekanter. Man går i bogstaveligste forstand på selve bygningen, som er en fantastisk oplevelse i sig selv.

Således opbyggede sejlede vi hjem til København igen efter 7 timer i Oslo.

Cykeltyve og kredsløb

2008-08-14T17:51:00.004+02:00

Jeg har tit tænkt, at cykeltyve må være et særligt folkeslag. Jeg tænker, at der må være flere cykeltyve end der er cykelejere. Vi har i hvert fald i vores familie fået stjålet flere cykler, end vi selv er. Da cykler er hver mands eje i dette land, må det betyde, at der eksisterer et parallelfolk, der cykler på alle vores gamle cykler.

Jeg var i Frederikssund i dag og købe en brugt cykel til min datter, hvis cykel er blevet stjålet. En ældre lidt sur herre (vi kom vist midt i en håndboldkamp og det gik ikke godt for landsholdet) havde gjort det til sit otiums beskæftigelse af reparere gamle cykler. Da manden ikke havde tid til at sludre med mig, trods mit ihærdige forsøg (han skulle ind og se håndbold), har jeg været nødsaget til at forestille mig, hvor han har cyklerne fra.

Måske er han begyndt som lystfisker og har flere gange fået cykler på krogen i stedet for gedder, aborrer og rødspætter. Da jeg går ud fra at han er en ærlig mand, har han forespurgt hos politiet om cyklen var meldt stjålet.

Måske er han en hyppig gæst ved politiauktionerne og køber gladeligt de mindre pæne for en billig penge. (Ingen af hans cykler var videre præsentable).

Måske er han slet ikke så ærlig som jeg tror. Måske lister han rundt i andre kvarterer om natten, opsøger ungdomsfester, hvor børnene i iver efter at komme i gang med øllene glemmer at låse deres cykler. Eller han tjekker S-togsstationer og banegårde med rutinemæssigt kenderblik.

Måske er han en hvidvaskningscentral for cykeltyve, der lede af deres erhvervelse kommer til ham og modtager småsummer for deres tyvekoster.

Men han er selvfølgelig ikke kriminel. Måske er han i virkeligheden en trist gammel mand, der har mistet flere koner og børn, end man tør tænke på og nu efter alle disse år er begyndt at sælge ud af deres efterladte cykler.

Måske er han blot kendt som ham, der samler på gamle cykler. I stedet for at smide dem ud, smider lykkelige konfirmander og fødselarer deres gamle lig ind i hans have. Så er man af med dem og man har samtidig gjort en god gerning. Det er den version, jeg bedst kan lide.

Det vil ikke gøre min datter til et medlem af føromtalte parallelsamfund.

Men det vel alt sammen et udtryk for at også vi mennesker indgår i og skaber kredsløb. Det cykler rundt. Det er godt nok. Vi skal bare afholde os fra at hykle rundt.

Lindhardt modsagt

2008-08-11T23:10:00.000+02:00

1. maj gik Jan Lindhardt af som biskop over Roskilde Stift. I den forbindelse udgav Kr. Dagblad et udpluk af biskoppens såkaldte one-liners. Markante udtalelser, som er lette at huske. Nu er jeg langfra enig med Jan Lindhardt i særlig meget. Så jeg så det som en sport at udtænke en række anti-one-liners. Avisen valgte dog ikke at bringe dem.

Det gør jeg så her...

Lindhardt modsagt

Torsdagens avis bød på en række markante citater fra den afgående biskop i Roskilde. Den slags er kommet for at blive. Så lad os modsige dem – med samme mønt. I sidste ende er Lindhardt vel også bedre tjent med, at medløbere bliver modløbet, og mon ikke også han hellere vil modsiges end medsiges? At jeg taler fra et kirkesamfund til et andet, skiller os forhåbentlig ikke. Forhåbentlig fanger han også glimtet i øjet.

Lindhardt sagde: ”Vores generation er ikke mere selvisk eller egoistisk, end folk altid har været. Det, der er nyt, er, at vi praler af det. Det er virkelig for meget.”
Jeg siger: Én egoist, der praler, er bedre end ti, der hykler.

Lindhardt sagde: ”Hellere en god kopi end en dårlig original.” (om kloning af dyr)
Jeg siger: Hvor originalt er det at lade kopister konkurrere på kvalitet?

Lindhardt sagde: ”Man behøver ikke at være døbt for at være dansk, men det hjælper.”
Jeg siger: Døbt og dansk er en uheldig sammensætning. Døbt og kristen er bedre.

Lindhardt sagde: ”Krig er ond og grusom, men den kan også være et moralsk rigtigt valg, fordi alternativet er værre.”
Jeg siger: Krig er aldrig et moralsk bedre alternativ, højst et tragisk.

Lindhardt sagde: ”Familierne vil gerne være sammen med deres børn. En oplagt chance er at gå i kirke og kede sig sammen med dem. Det skaber virkelig sammenhold.”
Jeg siger: Hvis man keder sig i en kirke, er der enten noget galt med antennerne eller senderen.

Lindhardt sagde: ”Jeg påtager mig ansvaret som meningsdanner. Jeg har fået en mikrofon, og den bruger jeg. Ikke mindst fordi mikrofonen er blevet større, efter at jeg er kommet ind i HT-området.”
Jeg siger: Mening, der bliver til opinion, er meningsløs.

Lindhardt sagde: ”Når den ene part siger, at det er religionskrig, kan vi da ikke fastholde, at det er det ikke.”
Jeg siger: En krig starter først, når den anden part tager handsken op. Det gælder også religionskrige.

Lindhardt sagde: ”Når man vil bygge en kirke, kommer mange straks i tanke om den fattige Kristus, som sikkert hellere ville have haft en børnehave. Mærkeligt nok tænker man ikke på det, når man skal bygge en ny skole eller bank.”
Jeg siger: Med det værdisæt banker har, er det forventeligt at de bygger stort og dyrt. Med det værdisæt kirken har, er det forventeligt, at den ikke gør det.

Lindhardt sagde: ”Man må ikke gøre grin med kvinder, mænd, homoseksuelle eller fede mennesker, men når det gælder religiøse, så er der intet, der må være helligt.”
Jeg siger: Hvis ikke religiøse mennesker skulle kunne tåle, at der bliver gjort grin med dem, hvem skulle så? Humor styrker Guds rige.

Lindhardt sagde: ”Gudstjenesten hører hjemme i samme kategori som rugbrødet. Det sunde, enkle måltid man skal have for at leve.”
Jeg siger: Gudstjenesten skal være sund, men varieret kost.

Lindhardt sagde: ”Kristendommen siger, at du er god nok, som du er. Lige meget hvor meget du præsterer, er du elsket.”
Jeg siger: Kristendom der siger, at du er god nok, som du er, har givet afkald på Guds projekt med dig.

Lindhardt sagde: ”Jeg er tit chokeret over mine medkristne. Der er ingen missionær i dem. Medierne bestemmer dagsordenen, og ja, det ligger jeg på knæ for. Man må ligge på knæ, hvis man vil have pigen.”
Jeg siger: Den der sætter dagsordenen, har magten. Jeg er chokeret over kristne, der lader medierne sætte dagsordenen. Der er ingen missionær i dem.

Lindhardt sagde: ”Livets mening er, at vi er til for hinandens skyld. Vi er ikke sat her for at være os selv, men for at være de andres. Men det er lettere sagt end gjort.”
Jeg siger: Bingo og til lykke med endt gerning.

Hvad kirken bekender sig til

2008-08-11T21:09:00.000+02:00

I foråret fremkom Ny Alliance med et forslag om demokratitjek af trossamfundene i Danmark. Ifølge forslaget skulle et trossamfund forpligtes til at understøtte samfundets demokratiske institutioner. Det blev støttet af Dansk Folkeparti. Men det blev aldrig til noget. En hurtig reaktion gennem Ritzau fra både formanden for Danske Kirkers Råd, Anders Gadegaard og fra formanden for Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Bilal Assaad satte en hurtig stopper for forslagets videre skæbne.

Assaads og Gadegårds argumenter var, at ingen trossamfund i Danmark ikke støtter demokratiet og at det ville være at udstille trossamfund som et særligt problem i forhold til alle landets foreninger, der også er støtteberettigede.

Jeg nåede dog selv at fare i blækhuset inden dagen var omme. Mine argumenter var en lille smule anderledes. De gik mere på det markante krav om noget for noget. Hvis du støtter demokratiet kan du få penge...

Her er så mine hidtil upublicerede tanker i den forbindelse. Jeg indrømmer, at de fremtræder lidt ufærdige, upolerede og postulatoriske. Men jeg arbejder på et større opus, der forhåbentligt vil begrunde mine argumenter bedre.

Nogle overvejelser i anledning af Ny Alliances og Dansk Folkepartis forslag om demokratitjek af trossamfundene i Danmark.

Jeg er kristen. Jeg bekender mig til den hellige almindelige kirke. Den historiske kirke, som jeg er medlem af, er Metodistkirken i Danmark. Metodistkirken er en demokratisk kirke. Den er bygget demokratisk op. Men det betyder ikke, at den bygger på demokratiet, for det gør den ikke. Kirken bygger på Jesus Kristus. Når Ny Alliance og Dansk Folkeparti derfor foreslår, at alle trossamfund skal forpligte sig til at understøtte demokratiet, er jeg nødt til at stå af. Demokratiet skal ikke indskrives i kirkens bekendelse.

Demokrati kan være mange ting. Det kan fx med Hal Koch opfattes som en livsform og den form for demokrati er ikke nødvendigvis i modstrid med evangeliet. Det demokrati Khader taler om er imidlertid demokratiet som styreform og så er der en konflikt, når det kræves at kirken forpligter sig.

Kejserens mønt

Nu ville det sikkert være klogt, at begynde at trække lidt i land. Der skal jo efter Khaders mening stå penge på spil. For hvis ikke man retter ind efter statsmagtens anvisninger, vil skattefordelene forsvinde. Khader går ind for trosfrihed. Man må tro, hvad man vil. Man skal bare ikke regne med skattefradrag, dersom man ikke hylder demokratiet.

Det er ikke første gang kirken bliver stillet over for den slags ultimatummer fra en statsmagt. Kristne grupperinger er gennem tiden blevet forfulgt før. Jeg taler ikke her om religionskrige, mellem fx protestanter og katolikker, som er udtryk for statsræson. Jeg taler om undertrykkelse af selve kirken, om forsøg fra statsmagtens side på at få kirken til at rette ind. Khaders argumentationsform minder om hans politiske forgængeres: I har lov til at være her. I skal bare skrive under på en ganske lille grundpræmis: Denne statsforms styre går forud for alt andet og må ikke drages i tvivl.

Nu er der i kristendommen indbygget et forhold til staten. Dels bliver statsmagten nævnt i trosbekendelsen i form af Pontius Pilatus, og han er ikke nævnt for det gode. Dels har vores lommeteologiske statsminister mindet offentligheden om, at Jesus siger: "Giv kejseren hvad kejserens er og Gud hvad Guds er." Som lutheraner tolker han Jesus derhen, at der skal være to styreformer. Det åndelige og det verdslige styre. Det som også kaldes toregimentelæren. Det skal så gøre religion til en privatsag. Det vil sige, at troen skal være upolitisk.

Jeg er imidlertid uenig i den tolkning. Jeg følger den tolkning, der siger, at Jesus her taler om det, han blev spurgt om, nemlig skat. Skat er noget kejseren kræver, så det er hans sag. Men det er alligevel også Guds sag. Gud har nemlig skabt verden og regerer i både åndelige sager og i verdslige sager. Skat har at gøre med kejserlige forordninger, men forvaltningen af penge har, som antallet af Jesu udsagn om pengesager vidner om, ganske meget med Guds forordninger at gøre.

Kirke og stat

Nu ville det jo være så let om alle kirker i Danmark tilhørte Folkekirken eller på en eller anden måde kom ind under en folkekirkelig ordning. Så ville statsmagten have hånd i hanke med religiøsiteten. Men så let er det ikke.

Jeg er metodist. Metodistkirkens højeste organ er Metodistkirkens danske Årskonference. Det er ikke Folketinget. Til beroligelse for demokratiet kan jeg sige, at Årskonferencen ikke har ét medlem, der ikke er valgt på demokratisk vis. Men vi bekender os ikke til demokratiet. Vi anvender det blot. Kirken tilhører ikke staten. Kirken er og bliver et fremmedlegeme i staten. Spørg mig ikke hvorfor Folkekirken finder sig i at være bundet af staten. (Har det noget med penge at gøre?)

Naser Khaders forslag er et forsøg på at kontrollere religiøsiteten og dermed også kristendommen. Men kirken har en modfortælling. Vi er skabt af Gud. Det betyder, at der ikke er noget i denne verden, som ikke tilhører Gud. Kejserens mønt tilhører også Gud. Ingen magt skal tvinge kirken til at udtale sin støtte til kejserens styreform - så kan han være nok så demokratisk. Vi siger, at i virkeligheden er det Gud, der styrer. Derfor er vi nødt til at sige, at demokratiet kun er et middel. Demokratiet er ikke tilbedelsesværdigt. Det er ikke et mål i sig selv.

Nu kunne man indvende, at Khader jo ikke beder os om at tilbede demokratiet. Vi skal blot forpligte os på demokratiet. Er vi ikke forpligtet på øvrigheden? Hvad er det nu Paulus siger i Romerbevet?: "Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud." (Rom. 13,1) Det er Gud, der styrer. Det er Guds politik. Hans politik og hans styreform er den eneste, kirken er forpligtet på. Derfor kan vi godt støtte den lokale styreform i Danmark, men det gør vi kun, fordi vi er forpligtet på Guds politik, som er indbyrdes kærlighed i Guds stat. Kirken kan ikke og vil ikke styres af nogen anden stat.

Jeg er ikke religionshistoriker. Jeg ved ikke, om andre religioner kan gå ind for Khaders forslag. Den hellige almindelige kirke kan ikke. Vi bekender os kun til Faderen, Sønnen og Helligånden.

Vikingekvad

2008-08-11T19:33:00.000+02:00

I weekenden deltog jeg i en vikingefest. Vi var ikke udklædte. Vi er jo allerede vikinger i kraft af både fødsel og kultur. Værtinden havde bedt mig forfatte et vikingekvad og det var vel det mindste, jeg kunne gøre for al den dejlige mad og godt selskab. Da det foregik i Roskilde skulle selskabet også se vikingeskibet Havhingsten anløbe dokken efter sin sejlads fra Glendalough i Irland.

Sammen med Mathilde, min datter, fandt jeg en bog om vikinger på biblioteket: Tony Allens - Vikinger, udgivet på Forlaget Sesam. Det er en kultur- og kunsthistorisk indføring i vikingernes verden. Bogen er overordentlig rigt illustreret og formår at formidle noget af detaljerigdommen og fascinationskraften ved vores kulturelle baggrund. Værket springer let henover vikingernes maritimteknologiske fremskridt. Præcise data og facts er heller ikke bogens stærke side. Alligevel følte jeg mig godt klædt på før sangskrivningen.

Vi er vel vikinger

Mel.: Det haver så nyligen regnet

1. Mangt et folk gik i frygt for vores færden
for vi gik ikke bare på café.
Det var dengang, vi fared’ ud i verden
for at plyndre, erobre og besé
Der i blikket var glød,
og respekt vi indgød
og vi bralred’ ved hjælp af meget mjød.

2. Der var guder og jætter og uhyrer,
og en ære det var at dø på val.
Thor regered’ på sorte tordenskyer,
mens de fested’ i valhals lyse sal.
Det var dengang vi var
mer’ end alt det, vi har,
for den jordiske lykke var kun glar.

3. Helt fra Vinland til Miklagård vi sejled’,
Lindisfarne og Danelagens land.
Andre sagde vi målet tit forfejled’,
men vi brugte kun lidt af vor forstand.
Vi sku’ bare af sted,
Vi ku’ ikke få fred.
Det’ en skrælling, som ikke tager med.

4. Og vi skued’ så mange væne møer,
som blev friller før dagen var forbi.
Og de kunne lidt mer’ end malke køer.
Stridbar kvinde var hvad en mand ku’ li’.
Men vi hvæssed’ vort sværd,
skibed’ ud i uvejr,
togter var trods alt mindre til besvær.

5. Men en sang som med ordene blot rutter,
for en viking er skjaldeskaberi.
Derfor håber vi sangen snarligt slutter,
for vi mærker, at vikinger er vi.
Og vi er ved vort mål,
når vi højt og med skrål
hjerneskallerne løfter med et ”Skål”.

Sportens politik er venskab

2008-08-11T19:04:00.000+02:00

Vi, og navnlig den tyske offentlighed, ville have været fattigere, hvis ikke vi havde fået et billede på nethinden af tyskeren Lutz Long, en arier, der på Leni Riefenstahls film lykønsker amerikaneren Jesse Owens, en afro-amerikaner med sejren over ham i længdespring ved De Olympiske Lege i Berlin 1936.

I forbindelse med De Olympiske Lege i Beijing og den megen tale om det betimelige i en regeringsboykot af legenes åbningsceremoni på grund af Kinas overtrædelser af menneskerettighederne og undertrykkelsen af den tibetanske befolkning i særdeleshed, er det på sin plads at overveje i hvilken forstand, sporten er politisk.

Alt er for så vidt politik, eftersom alt kan sættes på den politiske dagsorden. Her defineres politik som det, der foregår i magtens centre og mere bredt i medierne. Her går sporten heller ikke ram forbi. Når De Olympiske Lege løber af stabelen, spiller politiske dagsordener derfor også ind.

Selvfølgelig skal tibetanere gribe chancen og gøre en interesseret mediemaskine opmærksom på nogle hårrejsende forhold. Det ville være forkert af dem ikke at gøre det. Derfor skal vi, som nu bliver vidne til uretfærdighederne , da også tage affære.

Spørgsmålet er så hvad der skal gøres. I dagens symbolpolitik foreslog man, at Legenes åbningsceremoni skulle boykottes. På den måde ville Kina vel kunne forstå, at det, de foretager sig, er meget slemt og så holde op med det. Man kan håbe, at en symbolboykot vil have den virkning. Politisk symbolpolitik forslår imidlertid som en snebold ind i helvede, når det kommer til realpolitik.

Hvis man virkelig mener noget med sin kritik, skal man handelsboykotte. Det er reelt og det gør ondt – begge veje. Fordi det gør ondt begge veje både på Kina og ikke mindst på Vesten, var vestlige regeringer mere tilbøjelige til at vælge den billige løsning og lade det gå ud over deres tilstedeværelse ved åbningsceremonien, som var et storslået kulturelt show. Det måtte de så gå glip af og nøjes med at se det live på TV. Sådan er realpolitik.

Konkurrence og krig

Her er det så jeg vil pege på sportens politik. Det ligger meget dybt i mennesket at konkurrere (dybt - men ikke på bunden). På oldgræsk sagde man agon (udtales ’agån’) og det ord havde flere betydninger. For det første betød det noget i retning af kamp, konkurrence eller dyst. En anden betydning var forsamling, agon var det ord, som blev brugt netop om de olympiske lege i det antikke Grækenland. Man var samlet til en agon, en konkurrence. En tredje betydning af agon var tale. Man kunne fortsætte tankegangen og sige, at når man var samlet for at konkurrere, udspandt der sig en dialog mellem mennesker. Man diskuterede på fredelig vis sine standpunkter og forskelligheder. Det ved vi dog ikke noget om.

Det vi ved noget om, er at agon i det græske drama blev den formelle betegnelse for en orddyst mellem hovedpersonerne og med koret som dommer. Agon gik så over i sproget som en betegnelse for det at debattere en sag – uden vold.

I det antikke Grækenland elskede man at konkurrere. Der var musikkonkurrencer, gymnastikkonkurrencer og kordanserkonkurrencer og da de store dramaer blev introduceret gjorde man hele dagsprogrammet til en konkurrence om det bedste drama.

Et andet græsk ord for kamp var polemos, der betød krig. Polemos suspenderer agon. Hvor der foregår en polemos, kan der ikke samtidig finde en agon sted og omvendt. De udelukker gensidigt hinanden. Det er fordi polemos er voldelig. Nu kunne sport i antikken være særdeles blodig. Men på en måde som vi ikke kan og heller bør sætte os ind i, var tvekampen med døden til følge i deres øjne stadig en agon, en fredelig dyst.

Når jeg peger på dette begreb om en agon, er det ikke bare fordi jeg mener, at det er et almenmenneskeligt og ikke kun et græsk fænomen, men fordi der ligger en visdom gemt i det. Visdommen består i, at man løser modsætninger ikke-voldeligt. Det er sportens politik. Den skaber venskaber. Den er med andre ord karakterdannende.

Karakter og performance

Nu er karakterbegrebet ikke det allermest fremtrædende i den hjemlige moraldebat og slet ikke i den teologiske debat. Hvis ikke talen går på nytteetiske overvejelser over for pligtetiske, går den på spørgsmålet om der findes universelle fællesmenneskelige fordringer. Heroverfor vil jeg hævde en partikularistisk etik, en lokal etik. Denne lokale etik har at gøre med de prægninger, det enkelte menneske får gennem sin deltagelse i et værdifællesskab.

Det, der sker, når man deltager i et værdifællesskab, er at det enkelte menneske bliver formet. Det får nogle værdier ind under huden, der gør, at det i forskellige situationer handler i overensstemmelse med værdierne. Der er ikke tale om blind udførelse af et handlemønster, men om, undskyld udtrykket, en traditionsinformeret performance.

Performance betyder her så meget som en iscenesat genopførelse af et værk. Et værk er for eksempel en fortælling, som den jeg fortæller længere fremme om længdespringeren Lutz Long. Iscenesættelsen er tolkningen, dvs. hvordan jeg forstår fortællingen, hvor også tidligere tolkninger spiller ind. Endelig er der udførelsen, som er min genopførelse af fortællingen, dvs. hvordan den får konsekvenser for mit liv, min omgang med mennesker. Et værdifællesskab former med andre ord et menneske ved, at det lytter til fællesskabets bærende fortællinger, dets traditioner og gør dem til sine egne, hvorefter det handler på dem.

Lutz Long

Lutz Long (1913-1943) er et eksempel på en sådan fortælling. I længdespringskonkurrencen ved De Olympiske Lege i Berlin 1936 var Long Tysklands håb om en guldmedalje. Forinden havde afro-amerikaneren Jesse Owens (1913-1980), vundet guld på 100-meterdistancen. Bag sportsdramaet lå den nazistiske iscenesættelse af den ariske races overlegenhed. Efter de to første runder havde verdensrekordholderen Jesse Owens ikke kvalificeret sig til finalen, fordi han havde overtrådt. Han skulle springe 7,15 m for at gå videre, en længde han rutinemæssigt kunne springe. Lutz Long, der på dette tidspunkt i konkurrencen førte og havde sat olympisk rekord, så Jesse Owens sidde lidt trist i græsset, gik hen til ham og gav ham det råd at sætte af i god afstand fra springbrættet. Han fulgte rådet, klarede den og vandt senere konkurrencen, mens Long fik sølv.

De to blev venner, men så aldrig hinanden igen. Long døde af sine sår i engelsk fangenskab under Anden Verdenskrig i 1943. Jesse Owens karakteriserede senere sit venskab som et 24 karats venskab, der var mere værd for ham dengang end samtlige medaljer. Long fik efter sin død en gade opkaldt efter sig i Leipzig i DDR. Han fik ligeledes posthumt tildelt Pierre de Coubertin-medaljen, også kendt som ”True Spirit of Sportmanship Medal.”

Som atletikudøver fik jeg selv historien fortalt og genfortalte senere som træner selv historien. Det er en god historie fordi den handler om venskab, uselviskhed, fairness, overvindelse af racediskrimination, mod, menneskelighed og om at sporten har en dimension dybere end sig selv. Den handler om agon over for polemos, dyst over for krig. Den handler om sportens fredelige mission over for realpolitikkens hensynsløse spil.

Sportens politik

Med udtrykket sportens politik vil jeg pege på, at sporten har sin egen dagsorden, sin egen fortælling. Det er den jeg har forsøgt at indkredse ved hjælp af begreberne agon, karakter og performance. Det særegne ved sport er selvfølgelig agon. Sportsudøvere samles til fredelig dyst i forskellige discipliner. Alle ved at det handle om at vinde og være den bedste. De Olympiske Leges motto er citius, altius, fortius - hurtigere, højere, stærkere. Men der er samtidig en modfortælling om, at det vigtigste er at være med. En god del af sandheden om sportsudøvelse ligger i spændingsfeltet mellem dyst og disciplineret deltagelse.

Mit begreb om politik handler om iscenesættelse og performance. Sporten iscenesætter verden som dyst og disciplineret deltagelse. Det er sportens performance, dens opførelse, dens drama. Ved at overvære det olympiske drama bliver vi fanget af dens fortælling og selv gjort til aktører som vidner med et ansvar. Det er den virkelighed regeringen værgeløst befinder sig i. Sporten som dyst og disciplineret deltagelse er alt andet end ligegyldig. Den er ikke ligegyldig fordi den vil forme og danne os. Spørgsmålet er så om vi vil lade os forme af dens fortælling. Slukknappen er altid en mulighed.

Verdens frelse

Slutspørgsmålet er imidlertid om sporten, som den her er karakteriseret, kan bidrage til verdens frelse. Det tror jeg ikke, at den kan. Dertil er dens fortælling ikke dyb nok. Som enhver sportsidiot ved, kan man(d) tale i timevis om diverse sportsudøveres bedrifter, sejre, nederlag og måde at tackle det hele på. Sporten har sine værdibærende forbilleder, der er med til at præge os. Men det er ikke nok over for krigens vold at pege på sportens fredelige udlevelse af menneskets kampinstinkt, for den fører ingen steder hen. Når vinderen har løbet sin runde på stadion, begynder lyset allerede at fade ud.

Heller ikke fortællingen om nogle statschefers udeblivelse fra åbningsceremonien forud for De Olympiske Lege i Beijing 2008 vil frelse verden. Den vil højst frelse nogle politikeres image. Der vil ikke være noget varigt karakterdannende i den fortælling.

Det jeg er ude efter, er at der kun er én fortælling, der kan frelse verden og det er den fortælling, som den kristne kirke er bærer af – fortællingen om Jesus Kristus og det liv, forkyndelsen af ham iscenesætter. Men det fører over i en overvejelse over kirkens politik og det ville være et nyt emne.